Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
INDLEDNING
kr ikr m. (Gen. kriks), Yraa, Vinkel. Findes i adskillige Gaardnavne, af
hvilket dog neppe noget er synderlig gammelt. Tildels udtalt med lukt e og
skrevet Krek, Kreg; ogsaa Udtale med lukt i findes. Synes tildels som Navn
at sigte til Beliggenhed inde i en Elvebugtning. I nyere Tid ofte i sms.
Navne skrevet Krigs- og misforstaaet som kommende af «Krig».
kringla f. (Gen. kringlu, Flt. kringlur), Kreds, Ring. I adskillige
Gaardnavne, hvoraf dog kun faa synes gamle, altid vistnok sigtende til noget
rundt, afrundet ved Stedets Situation. Sideformer Klingra, Klinga; til den
sidste findes Spor allerede i MA. (se f. Ex. RB. 123. 286). Nogle Navne
komme af det nærstaaende kringr m., Ring; til disse hører dog ikke det
oftere forekommende Kringstad, hvori vistnok Mandsnavnet G ri mk ell er
lste Led.
krókr m. (Gen. króks, Flt. krókar), Krog, Krumning, noget krumt.
Meget alm. i Gaardnavne; men det er ofte vanskeligt at bestemme dets
Mening i de enkelte Tilfælde. Meget ofte sigter det til en Krumning af en Elv,
i nogle, som det synes, til en Bugt af Sø eller Vand (Krumning af en
Strand-linie). Paa nogle Steder har det utvivlsomt Hensyn til afsides Beliggenhed,
hvorved maaske den Tanke ligger til Grund, at man maa reise «til Kroks»
for at komme derhen. Derfra udgaar vel ogsaa Ordets Brug som Pladsnavn
søndenfjelds {Kroken). I et enkelt Tilfælde i Sammensætning med vin
(Krøke i Lom). Har desuden søndenfjelds været brugt, og bruges tildels
endnu, som Grændenavn. Endel med Krok- begyndende Navne stamme fra
Mandsnavnet Krókr (saaledes Kroksrud, Krokstad).
kross m. (Gen. kr o s s, Flt. kro s sar), Kors. I mange Gaardnavne,
usms. i Ent. (da altid i bestemt Form) og i Flt., oftere sms. Navnene
skyldes mange ganske forskjellige Anledninger. Endel af dem, især af de
nyere, sigte til et Veiskille, en Korsvei. Ved andre er der et ved eller paa
Stedet anbragt Kors, man har tænkt paa. Der har været mange saadanne
Kors reiste omkring i Landet i Fortiden, anbragte i meget forskjellig Hensigt.
Enkelte stod der for at indbyde Forbigaaende til at forrette sin Andagt paa
Stedet, f. Ex. Korset paa Øren i Nidaros, hvoraf Stykser endnu ere bevarede
(se Undset, Indskrifter i Trondhjems Domkirke, Christ. Videnskabsselsk. Forh.
1888 S. 39—44) og det i RB. 463 omtalte Kors paa Hvilestedet ved Eidskog
Kirke, maaske ældre end Kirken. Andre Kors vare Gravminder eller vare
satte til Erindring om Begivenheder, forefaldne paa Stedet. Atter andre stode
langs Kystleden som Ledemærker for forbiseilende (jfr. Fritzner under
hafnar-kross og hafnarmark); deraf Navne som Korshavn, Korssund, Korsnes.
Endel Steder have faaet Korsnavnet deraf, at der paa Stedet i Situationen
var noget, som kunde lignes med et Kors. Paa denne Maade er f. Ex. at
forklare Navnet Korsfjorden søndenfor Bergen og i Trondhjemsfjorden, ud for
Stadsbygden; i disse Tilfælde er det sammenstødende Fjorde, som danne
Korset (jfr. Vindekrossen om det Sted i Ryfylke, hvor Vindefjorden i ret
Vinkel støder sammen med Sandeidfjorden og Yrkefjorden, Norges Land og
Folk XI 17); paa samme Maade findes Korssjø, Korsvand, Korstjern brugt
om korsformede Vandsamlinger. Endel med kross sms. Gaardnavne have
vistnok sin Forklaring deri, at Eiendommen har tilhørt et i en Kirke anbragt
Kors; det sees nemlig af Kirkejordebøger fra den katholske Tid, at saadanne
Kors undertiden havde særskilt Jordegods til sin Vedligeholdelse og Belysning.
Ogsaa andre Anledninger til saadanne Navne kunne paavises; Gaarden
Kors-fure i Rovde Sogn paa Søndmør er saaledes utvivlsomt benævnt efter et med
Kors mærket Furutræ, der har tjent som Grændsemærke ved den ikke langt
fra Gaarden løbende Sognegrændse mod Volden Sogn. — Nu tildels udtalt
Krøss og derefter tildels urigtigt skrevet Kryds-, Paa mange Steder er
Udtalen Kors, tildels gaaet over til Intetkjønsord. — Navnet Korsrud kommer
ikke af kross, men af det gamle Mandsnavn Kárr.
kuml n. (Gen. kumls), Gravminde (fra hedensk Tid). Findes i
adskillige Gaardnavne som lste Led, tildels i Nutidens Udtale forandret til
Kongle, Kongel- og, især hvor der er et 1 i 2det Led, til Konge-; maa betegne
Steder, hvor der fandtes gamle Gravminder.
kvisl f. (Gen. kvíslar, Flt. kvíslir), Gren, Forgrening. Bruges i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
