Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63 INDLEDNING
Navne, hvor en Elv forgrener sig, hvor Elve løbe sammen, eller ved et
gammelt Aafar; ogsaa ved Steder liggende ved en Tverelv, idet denne opfattes
som Gren af den Elv, med hvilken den senere løber sammen. Forekommer
ogsaa brugt om Arme af Indsøer. Udtalt Kvitl, hvor si bliver til ti.
kQS f. (Gen. kas ar, Flt. kas ir), Dynge. Særlig brugt om Dynge af
fældede Træer og Krat, som brændes for at give Aske til Gjødning af den
ryddede Jord. Derefter om et paa denne Maade opdyrket Jordstykke,
hvorfra Ordets Anvendelse som Gaardnavn udgaar. Det er altsaa omtrent
enstydigt med väll, men vel gjennemsnitlig yngre end dette i Navne, jfr. ogsaa
de øvrige under brenna anførte Ord, som danne Navne af beslægtet
Betydning. Hyppigst brugt, mest usms., i den sydøstlige Del af Smaalenene, i
Bratsberg Amt, i Opdal og i Guldalen. Nuv. Former Kas, Kos, Kaas. I
enkelte Tilfælde kan vel en Dynge af anden Art ligge til Grund for Navnet.
lå f. (Gen. Iår). Ordet synes at forekomme i adskillige Gaardnavne
som 2det Led, men dets Betydning i denne Anvendelse er uklar, og det er
meget vanskeligt at holde det ud fra andre i Lyd nærstaaende
Sammensætningsled, især fra lo (se dette). Disse to Ord forblandes allerede i
Middelalderens Skriftform saa ofte i Navne, at der kunde blive Spørgsmaal, om de
ikke ere forskjellige Former af et og samme Ord; af Hensyn navnlig til den
nuværende Udtale bliver dog dette maaske mindre sandsynligt. 1 á findes i
det gamle Sprog brugt om Strandvandet ved Havbredden og hos Digterne om
Havet; i Nutidens Folkesprog om Sumpvand, især jernholdigt Vand. Ingen
af disse Betydninger giver dog eu tilfredsstillende Forklaring paa alle de
herhen hørende Navne. Laaen i Aurland, i gammel Form Lå vi 11, kan være
sms. med dette Ord. I nuv. Udtale oftest -la, men ogsaa i andre Former
(saaledes -lu).
laöa (hlaöa) f. (Gen. IqSu), Lade (for Hø og Korn). Er Iste Led i
mangfoldige Gaardnavne, i hvilke det vel ialfald oftest sigter til en Hølade,
som engang har staaet paa Stedet. Mange forskjellige Udtaleformer i
Nutiden (La-, Lø, Lau-, Lin-, Lyu-, Ly , Lodo , Lurlu). En hel Del af disse
Navne ere temmelig unge; af de ældre kan mærkes Løland, Løtuft, Løtveit,
Løset (det sidste kommer dog i nogle Tilfælde af Mandsnavnet Lqövir).
La-i Gaardnavne er tildels af ganske anden Oprindelse; Navne som Lahelle,
Laberget, Lastein ere saaledes dannede af Verbet laSa (hlaða) i Betydningen:
indlade (Varer i Fartøi) og betegner Steder, hvorfra Varer have været
transporterede tilvands. Nogle usms. Navne La, Lae maa skrive sig fra 1 a ð
(hlað) n., noget, som er oplagt, opstablet i Orden, en Betydning, som kan
komme til Anvendelse i Navne paa forskjellige Maader. Det bekjendte
La-Sir (Hl a Ö ir) ved Trondhjem har formodentlig samme Mening som de
ovenfor omtalte Navne Lahelle osv.; her har været Udførselsplads for Nidelvens
Dalføre, før der blev By ved Elvens Munding (dannet af 1 a ö n. med den i
Gaardnavne sædvanlige Overgang til Hunkjønsform i Flt., se ovfr. S. 12).
lag n. (Gen. lags) findes i endel Gaardnavne, usms. og hyppigere som
2det Led, i de fleste Tilfælde vistnok i Betydningen: Fiskested (Sted, hvor
man udlægger Garn og andre Fiskeredskaber, jfr. kast, varp). Bekjendt
Exempel Boekkelaget ved Kristiania. Ogsaa som første Led har man dette
lag i adskillige Navne i Genitivform, udtalt Laks- og derfor ofte forstaaet,
som om det kom af Fiskenavnet lax. I endel andre Navne maa lag betyde:
Havn, Sted, hvor man lægger Fartøier (jfr. oldn. lægi).
land n. (Gen. lands, Dat. landi, Flt. i Gaardnavne landir f.), Land.
Findes kun undtagelsesvis usms. som Navn, i et enkelt Tilfælde (Land ved
Nordenden af Randsfjorden) som Bygdenavn. Saa meget almindeligere er det
som 2det Led, især i Strøget fra Bratsberg til S. Bergenhus Amt, paa hvilken
Landsdel omtr. 80 af Navnene paa -laud falder; det samlede Antal er
ikke langt fra 2000. Blandt de nævnte Amter have igjen Lister og Mandal
og Stavanger de fleste (omkring 950). Ogsaa i N. Bergenhus Amt og i
Nordland ere disse Navne ret hyppige. I det øvrige Land er der forholdsvis kun
faa, allerfærrest i Oplandsdistrikterne paa Østlandet
1 Jvfr. hermed, hvad der nedenfor vil blive anført om Udbredelsen af de med staðir
sammensatte Navne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
