Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
INDLEDNING
Der findes endel saadanne Navne i de af Nordmænd i Vikingetiden
stiftede Kolonier i Vesten. Ogsaa paa Island er der adskillige af dem, men
de allerfleste af disse synes at være nyere Dannelser, der ikke have nogen
indre Sammenhæng med de tilsvarende norske. Idethele kan man vel antage,
at Navne paa -land for en meget stor Del tilhøre Vikingetiden og naa et
Stykke op i den forudgaaende Tid, dog sikkert ikke paa meget nær saa langt,
som f. Ex. de paa -vin og heimr. Det maa dog mærkes, at der utvivlsomt
ogsaa blandt de norske Navne af denne Klasse er endel forholdsvis nye.
Iste Led i Sammensætningerne med land er oftest Ord, der hentyde
til Beliggenheden, Grundens Beskaffenhed osv. (meget alm. Ord af
Adjektivform, f. Ex. Haaland, Holand, Breiland, Langeland); dernæst hyppigst
Personers Navne og Tilnavne. Jevnlig forekomme ogsaa Elvenavne og Træ- eller
Plantenavne. Af Sammensætninger med Trænavne er der ikke saa særdeles
mange; men flere af disse forekomme meget hyppigt, saaledes Eikiland,
Birkiland, Espiland, Hesliland (nu Hetland, se under hasl), Fyriland,
Heggland, Almland (nu alm. Aamland). I ikke faa Tilfælde er 1ste Led
Navn paa et Husdyr (hyppigst Rossaland, Kalfaland, Svinland);
forholdsvis ret ofte er det ogsaa et Gudenavn eller et Ord, som vidner om, at
Gaarden har staaet i noget Forhold til den hedenske Gudsdyrkelse. Det
oftest forekommende Navn af den sidste Art er Hofland (Hovland, se hof);
til den første hører Þórsland (udelukkende paa Vestlandet og der nu udt.
Totland), Óðinsland, Frøysland, Frøyland, NjarSarl and, Ullarland.
látr n, (Gen. látrs), Liggested, af liggja, ligge. Bruges nu ikke
længere som Fællesord, men er bevaret i endel Stedsnavne langs Kysten;
betegner vel overalt Steder, hvor Sælen jevnlig gaar paa Land, og som derfor give
Leilighed til at fange den. Derfor oftest i Sammensætningen Sellátr, der
nu har antaget mange forskjellige Former.
laug f. (Gen. og Flt. lau g ar), Bad, Vand til at vaske sig i. Findes i
enkelte Gaardnavne, ialfald tildels at forklare gjennem Ordets Brug som
Indsønavn; enkelte Søer, især i S. Trondhjems Amt, kaldes endnu Langen, der
dog maaske er et af laug dannet Hankjønsoid. Der er ogsaa Spor til Laug
som Elvenavn (mærk særlig Laudal i Mandalsdalen, alm. feilagtigt skr.
Løvdal, La ug ad air i DN. X 116 jfr. DN. X 769). Lader sig ofte vanskelig
skille fra lau f n, Løv, og fra logr (se dette).
laukr m. (Gen. lauks), Løg; findes som Iste Led i adskillige
Gaardnavne, i hvilke det vel sigter til vildtvoxende Løgarter. Det maa mærkes, at
Stedsnavne dannede med dette Ord findes langt mod N., til hinsides Tromsø.
Findes i en enkelt Sammensætning med vin (Laukin, nu Lauki, i Olden).
laup (hlaup) n. (Gen. laups), Løb, af laupa, løbe. I Navne i
forskjellige Betydninger, saa at det ikke altid kan bestemmes, hvilken af dem
man har for sig. Ofte er det at forstaa om Steder, hvor man vælter
Tømmer (lader det løbe) ned paa Sletten eller ned til Vandvei. I andre Tilfælde
sigtes til Skred, som have gaaet paa Stedet (Stenskred, Sneskred, Jordfald).
Ogsaa de afledede Former Løypa f. og Løype n. forekomme. Kan tildels
forvexles med laupr m., Løb, Tine, der er indkommet i Gaardnavne gjennem
dets Brug som Fjeldnavn. Navnet Laupstad kommer vist altid af et
Elvenavn Laupandi, den løbende (La up a n d a s t aðir).
laut f. (Gen. lautar), Fordybning, liden Dal. I nogle faa Navne, mest
nyere, men ogsaa i Sammensætning med vin, Lau tin (2 Gange paa
Bome-rike og i Sognenavnet Løiten paa Hedemarken, der urigtigt er blevet skr.
saaledes i senere Tid, udt. Løten).
lega f. (Gen. legu), Liggen, Liggested. I den sidste Betydning brugt i
Gaardnavne, mest i nyere Navne paa Vestlandet, om Steder, hvor Husdyr
pleie at lægge sig ude i Marken; ialfald i enkelt Tilfælde dog i et gammelt
Navn (Sellæg i Overhallen, opr. Sellega, enstydigt med Sellátr, se látr,
jfr. Thj. VSS. 1891 S. 222 f.).
leikr m. (Gen. leiks), Leg. Findes i Navne i to meget forskjellige
Betydninger. I mange Navne, deriblandt adskillige særdeles gamle, sigter det
til Stedets Brug i Fortiden som vanlig Samlingsplads for en Bygds
Befolkning til Lege af forskjellig Art (Boldleg, Brydning osv.), vistnok ogsaa til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
