Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85 INDLEDNING
paa Gaarde, der ligge ved saadanne. Findes paa et enkelt Sted (Tysvær)
sms. med heimr. Som 1ste Led gjerne i Genitivform, nu Vass-. I
Kystegnene fra Langesundsfjorden til Flekkefjord som 2det Led udt. -varm.
vé n. (Gen. vés), Helligdom, helligt Sted; Ordet synes dog efter flere
af de ældste Steder, hvor det findes i det gamle Sprog, ogsaa at have havt
en almindeligere Betydning, Hjem eller Bosted. Forekommer paa nogle Steder
usms. som Gaardnavn; ligeledes i enkelte Tilfælde som Iste Led i Navne.
De allerfleste af de nu med Ve- begyndende Navne, som Vehus, have dog en
ganske anden Oprindelse, af vi br, Skov (se dette). Som 2det Led kan det
neppe i et eneste Tilfælde med Sikkerhed paavises i Norge. Adskillige Navne
kunde efter Nutidens Udtale synes at være sms. dermed; men disse vise sig
at have vin til sidste Led.
veggr m. (Gen. veggjar, veggs, Flt. veggir), Væg. Ikke meget
udbredt i Navne, oftest usms. og da mest i Flt. Sigter vel i de fleste
Tilfælde, om ikke overalt, til en Fjeldvæg eller en bråt Li. En enkelt Gang
sms. med heimr (Veg g em i Ottadalen i Vaage).
vegr m. (Gen. vegar, vegs, Flt. vegir, vegar), Vei. Mest i nyere
Navne, dog ogsaa i enkelte gamle; der findes saaledes Sammensætninger med
heimr.
ver n. (Gen. vers), Vær, Sted, hvor man opholder sig til visse Tider
om Aaret for at drive Fiskefangst og anden ved Søen faldende Fangst.
Almindeligt i Navne langs Vestkysten og især i Nordland, oftest om smaa Øer
eller Grupper af saadanne. I Regelen have sikkert de med dette Navn
betegnede Steder opr. kun været beboede i «Værtiden», skjønt nu antagelig
Flertallet af dem have fast Bebyggelse. I flere Tilfælde blive Navne med
fjqrðr til sidste Led, hvis første Ledender med s, nu udtalte -vær eller -vør
og skrives da ogsaa -vær (se fjorör). Ver-, Vær- som Iste Led i Navne kan
være af mange forskjellige Oprindelser, bl. a. komme af veðr, Veir, og af
d ver gr, Dværg.
verpi se varp.
viör m. (Gen. viöar, Flt. viðir) betyder i det gamle Sprog Skov, Træ,
Stok, Trælast. I Navne er det vel ialfald i de fleste Tilfælde at tage i
Betydning af Skov. Nogle Gange sms. med vin og heimr (Viöin og Viðeimr).
Usms. synes det alene at forekomme i Flertalsformen ViÖir, nu Veer, Vea,
Vean, Veum, Veaa (de to sidste Dativformer), nordenfjelds i de ved
Ligedannelse fremkomne Former Vaadan og Vuddu. Meget ofte som 1ste Led;
mest udt. Ve-, men ogsaa Vi- med lukt i (jfr. Bd. I S. 397). Som 2det Led
sjeldent (et Par Gange Myrkviðr, den mørke Skov).
vik f. (Gen. og Flt. vikr), Vik, Bugt. I adskillige Tilfælde i Navne
brugt om Bøininger af Elveløb og, som det synes, ogsaa om Indbugtninger
af Høidedrag. Som 2det Led undertiden afkortet til -vi, især i Egne, hvor
det nu udtales med blød Konsonant (Vig).
vin f. (Gen. og Flt. vinjar). Ordet var gaaet af Brug i Oldnorsk i den
Tid, hvorfra vi nu kjende Sproget, og havde kun efterladt sig Spor i
Sammensætningerne vinjarspann og vinjar toddi. Det er bevaret i enkelte
beslægtede Sprog (gotisk winja) med «Havnegang» som opr. Betydning. Denne
Betydning har da vel Ordet rimeligvis ogsaa havt i de talrige norske
Gaardnavne, hvori det findes brugt.
Oftest usms. og, især, som 2det Led; sjeldnere som 1ste Led. Usms.
mindre alm. i Ent. V i n (paa et enkelt Sted som Bygdenavn, Venebygden i
Ringebu); udtales nu søndenfjelds Ven med lukt Vokal (alm. urigtigt skr.
Veen, med den Forestilling, at -en er Artikelen), nordenfjelds Vænna, i
bestemt Form. I to Tilfælde (begge i Ringsaker) liar man Formen Vinju
(urigtigt skr. Vindju), der vel maa være Dat. Ent. Meget oftere har man Navnet
i Flertal sformen Vinjar, nu Vinje, Vinjer (Vinjar), paa enkelte Steder udt.
og skr. med e; i Trondhjems Stift mest i bestemt Form, Vinnan. Paa nogle
Steder paa Vestlandet har Flertalsnavnet nu Dativform, udt. Vinjo. Som 1ste
Led i Navne mest i de to Sammensætninger Vinjarváll og Vináss, nu
Venaas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
