- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / Forord og Indledning /
87

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87 INDLEDNING



saadanne Spørgsmaal, antages, at man allerede før Vikingetidens Begyndelse
avde ophørt at danne Navne af vin.

Antallet af disse Navne er omtrent ligesaa stort som af de med heimr
ais. og naar op til henved 1000. I sin geografiske Udbredelse stemme de
aa det nærmeste overens med heim-Navnene. De ere ligesom disse sjeldne
den øvre Del af Glommedalen, i Nedenes og i Lister og Mandal, samt i
"fordland; i disse Egne, med Undtagelse af den først nævnte, er dog heimr
oget hyppigere end vin. Af andre Afvigelser kan mærkes, at vin har
Overægten i de fleste østlandske Distrikter samt i Hardanger og Voss, medens
mvendt heimr er hyppigere i Stavanger Amt (her i stort Overtal) og fra
iogn af videre nordover. Enkelte Bygder have et paafaldende stort Antal
iavne med vin til 2det Led, særlig Aker og Voss.

Iste Led i de med vin sms. Navne synes aldrig at være en Persons Navn
lier Tilnavn. Oftest møder man som 1ste Led et Ord, som betegner Stedets
ieliggenhed eller Beskaffenhed. Trænavne, Plantenavne, Dyrenavne,
Elve-lavne forekomme ret ofte, ligesaa Adverbier og Adjektiver, som sigte til
raardens Beliggenhed i Forhold til andre beboede Steder (Anstrin, Vestrin,
Ijppin, Ytrin osv.). Af Navne, der med større eller mindre Sikkerhed
unne antages at hentyde til hedensk Gudsdyrkelse, findes 0 ð in syn,
Njarð-rin, Frøysin, Ullarin, Ullinsyn, Disin, Hofvin, Hqrgin, Guðin,
1 elgin.

I Nutidens Udtale have Navnene med vin til sidste Led mange
forkjellige Former, v er, som ovenfor nærmere oplyst, kun undtagelsesvis
levaret. I Endelsen ere e og i de mest udbredte Former; i mange Tilfælde
;an man høre samme Navn af Forskjellige udtalt baade med e og i. I den
nere oprindelige Form en eller in findes disse Navne nu udtalte i visse Dele
tf Smaalenene (langs Amtets Grændser i 0., S. og V.), delvis paa Follo, i
Lker, i Nes og Vang paa Hedemarken, paa Toten, Hadeland og Ringerike, i
Juskerud Fogderi og paa enkelte Steder i Bergens Stift (Os, Fane, Lindaas,
Sogndal). Paa mange Steder findes den paafaldende Endelse a (f. Ex.
Dal-ri n udt. Dalva, Løykin udt. Løikja osv.): i Søndre Hedemarken, Nedre
Telemarken (delvis ogsaa i Bamle), enkelte Steder i Ryfylke og Søndhordland,
dmindelig i Søndfjord, Nordfjord og Romsdals Amt samt i nogle trondhjemske
iygder (Aafjorden, Meldalen, Støren, Selbu, Klæbu og Stjørdalen). Det maa
lerhos mærkes, at de ovenfor omtalte sammendragne Navne B r ý n osv.
over-ilt beholde n i Udtalen. Der gives forøvrigt ikke faa Undtagelser fra den
ranlig i vedkommende Egn brugte Udtaleform, Undtagelser, som vel have sin
3rund i særegne lydlige Forhold.

vi ti m. (Gen. vita), i Navne i Betydningen: Varde, opstablet af Træ
>g bestemt til at antændes som Signal i Krigstid (jfr. v a r ð a). Ofte, sms.
)g usms., i Fjeldnavne, der igjen af og til ere brugte som Iste Led i
Gaård-íavne. Nu alm. udt. med e i Iste Stavelse; desuden tindes de ved
Lige-lannelse fremkomne Former Vaatta-, Vaattaa- og Vatta-.
vqðull se vaðill.

vqllr m. (Gen. vallar, Dat. velli, Flt. vellir), Vold, græsbevoxet
Slette, omtrent enstydigt med vang r. Meget almindeligt i Navne, især usms.

Ent. og Flt. og i bestemt og ubestemt Form. Paa adskillige Steder, ligesom
vangr, brugt om Sætre.

ý r m. (Gen. ý s), Barlind, Taxus (Træ). Kun i nogle faa Navne,
hvoriblandt sandsynlig en Sammensætning med vin, Y v i n (se Bd. I S. 297).
Gaardnavnet Ý dal i r (BK. 28 b. 29 a), nu Hy dal i Øn Sogn, Hyllestad, falder
i sproglig Form sammen med det mythiske Y d a 1 i r, Guden Ulls Bolig;
men om det sidste virkelig ligger til Grund for Gaardnavnet, er vel mere
end tvivlsomt.

y r j a se au rr.

q 1 r m. (Gen. al r a r), Older, Ore (Træ); i Oldn. ogsaa i den afledede
Form ell-i r m., der neppe kan paavises i Stedsnavne. Som Navn maaske
en enkelt Gang usms., i Flt. (Aare, udt. Aaranne, i Staareim Sogn i
Nordfjord), men ofte som Iste Led, nu lydende Or-, Aar-, Older-, Ogsaa det af
Træ-navnet afledede e 1 r i n. (se ovfr. S. 31) findes i nogle Navne, i Nutidsform Er-,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/0/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free