Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
SMAALENENE
17. Kongerud. Udt. Tcangeru. — Kongarud RB. 297.
Kongerud 1616. 1723.74.
Af Kongaruð frembyder sig ingen anden Forklaring, end at det kunde
være sammendraget for Konungaruö, afkonungr, Konge; men
Flertals-formen i 1ste Led vilde da blive paafaldende.
18. Kjæsegg. Udt. lcjesægg. — Kæsisegg RB. 144. Kierseg
1593. 1612. Kießegh 1604.72. Kiersæg 1723.
Kæsisegg; forekommer kun her. Det gamle Ord kæsir m., Osteløbe,
kan vel tidligere tænkes at have været brugt om en Urt, som benyttedes
istedetfor Løbe, og Gaarden have faaet Navn af, at denne Urt voxede der (jfr.
Kjæsegras hos Ros§).
18,2. Ødegaarden. Udt. ø"galen.
19. Ringstad søndre. Udt. ringsta. — i Rinxstadom RB.
145. a Ringhstadum DN. III 416, 1404. Rinstadt DN. XIII 811,
1562. Ringstad 1593. 1604. Vi. 1723.
Kingsstaðir (Hr-). Af Mandsnavnet Ringr (Hr-). Jfr. No. 124.
20. Skipsrad. Udt. sjéffsru. — Skibsrud 1593. 1612.
Skibs-rødt 1604.Vi- Schibsrud 1723.
Maa være sammensat med et af Mandsnavnene Skeifr eller Ske fill,
der begge kunne paavises paa Island (Harðar saga S. 116 og Landn.
S. 189. 307) og synes at ligge til Grund for flere norske Gaardnavne, af
hvilke Skjefstad er det hyppigste. Altsaa Skeifsruð eller Skefilsruð.
20.1. Slerkerud. Udt. stæ’rkeru.
Maaske opr. Slarkerud ; nyere Navn, kanske af et Mandstilnavn.
21. Opdal. Udt. äffdæl. — Vpdal RB. 274. Opdall 1593.
1604.74. 1612. Opdahl 1723.
Up pd air, vistnok her at opfatte i Betydning af en langt oppe i Dalen
liggende Gaard.
22. Sukken. Udt. sökka. — Suken 1593. Sunkenn 1604.7i.
Suckenn 1612. Suchen 1723.
Sukka f. Ikke sjeldent Navn, især paa Østlandet; staar maaske i
Forbindelse med sokkva, at synke, og betegner en Sænkning, Fordybning.
Jfr. det hos Aasen og Ross fra fl. St. anførte Sukka, Hulning, Fordybning.
22.2. Nyborg. Udt nybtér.
22,5. Gutu. Udt. gutü. — Af gata f., Vei.
22. 7. Braatenes. Udt. bråtånes.
23. Mellegaard østre. Udt. mæ’llegal. — Meelgaard NRJ. I 26.
Mellgaardt St. 20. Mellgaard 1604.7i. 1612. Mellegaard 1723.
* Meðalgarðr, Mellemgaarden.
23,5. Sinedby vestre. Udt. smeby.
Af smiör, Smed, i ældre Tid ogsaa brugt om Haandværkere i Alm.
Anderledes at forklare f. Ex. Smedstad, Smedsrud, der ere dannede af det
ældgamle, først i de seneste Aarh. i Norge aflagte Mandsnavn Smed (S m i ð r).
24. Grammeltvet. Udt. gramméltvett. — Grimaldaþweith
RB. 147. Grimmelthuedt St. 20. ’ Grimeltuedt 1593. Gremmelltuedt
1604.7i. Gremmeltued 1612. Gremeltvedt 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
