Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. TRØGSTAD
5
Gri mai d a {) v ei t Iste Led, Grimaldi, maa være et Mandsnavn, der
ikke ellers kan paavises i Norge. Det forekommer i Sverige (Lundgren S.
71); tydsk Grimwald.
24,2. Steinsrud. Udt. stei’nsru.
Jfr. No. 3, 4; Part af samme Gaard som denne.
25. Brattvet. Udt. brattvett. — Brotnethweit DN. II 628, 1461.
Brattued 1593. 1612. Bratuedt 1604. Vi- Bratvedt 1723.
Efter den anf. Form fra 1461 maa Gaarden have hedet ikke Bråt ta f> vei t,
som man skulde slutte af den nuv. Udtale, men Brotnaþveit, som kan
forklares enten af bro ti m., en Braate (Iste Led da en Form af Gen. Flt. af
dette Ord), eller af brot inn, brudt. Jfr. Brotnahaugr, nu Brotnu, i
Ullensaker.
26. 27. Tveiten østre og vestre. Udt. tveiten. — Thuadenn
St. 7. Tueden 1593. 1612. Thuedenn 1604.Vi,Vi (den ene Gaard
øde). Tvetten østre og vestre 1723.
I’ veit f., se Indl. No. 24—27 ere udentvivl Parter af en opr. samlet
Gaard I’ v e i t.
28. Grav. Udt. grav. - Grof (2 Gaarde) RB. 144. RB. 289.
Groff (vestre) DN. XII 214, 1477. Graff 1593. 1604.Vi. 1612. Graf
(Pl. Roeligheden, Kiercherud) 1723.
G r(j f f., se Indl.
2Í). 30. Høntorp østre og vestre. Udt. hønntørp. —
Hønn-torp 1593. Høntorp 1604. Vi,Vi- 1612. Høntorp østre og vestre 1723.
Usikker Forklaring. Mulige oprindelige Former vare H oe n u J)o rp eller
Hyrnuþorp I begge Tilfælde maatte Iste Led indeholde et Elvenavn, det
opr. Navn paa den forbi Gaarden løbende Bæk. Hæna (Høne) kan, ligesom
flere Fuglenavne, have været brugt som Elvenavn, og der findes endnu en Elv,
som heder saa (i Siredalen). Mange Elve hede endnu Hyrna (i Nutidsform
alm. Hønna), af hora n. i Betydning <Hjørne» d. e. Elv, som danner et
Hjørne eller en Vinkel. Ogsaa HornJjorp, sms. med horn i den nævnte
Betydning, var tænkeligt.
30, 3. Auteii vestre. Udt. ø’tten. — Ottenn 1604. Vi- Outten
1612. 1723.
Forklares alm af auön n. (Ødegaard), hvis Overgang til Formen autn
maatte tænkes foregaaet paa den Maade, at k er blevet indskudt foran n,
auökn, ligesom i svensk öcken, og derefter kn gaaat over til tn, som i
Gaardnavnene Bjartnes, Bjertnes for Bjarknes, Heitne for Helknar o. fl.
En anden mulig og noksaa sandsynlig F orklaring var at antage som oprindelig
Form Aukn af auka, at øge; kunde betyde Øgningsland, ved Oprydning
tillagt Land, jfr. det vestlandske Gaardnavn Aukland, Økland (se f Ex. Froland
No. 28); kn var da ogsaa her gaaet over til tn, som i de ovenfor anførte
Tilfælde. Navnet forekommer ofte i Smaalenene, paa Romerike og i Odalen,
tildels i Dativformen Autne (Øtne) Et Par Gange synes Navnet at forekomme
med endnu bevaret k: Øktner (Auktner) i S. Odalen og Øktna ved Drognes
i Nes, Kom. Jfr. No. 101.
31—33. Øiestad østre, nordre og søndre. Udt. øista. — i
Ovastodom RB. 145. i Øyghiastadum (nordre) RB. 116. Øyastada DN.
VÍ 564, 1440—50. a Øygestadum, Øige- DN. XII 214, 1477. Ødestad
St. 8. Øysta 1593. Øvstadt 1604. Vi,Vi,Vi- Øystad, Øyestad 1612.
Øyestad østre, nordre (PI. Bierckerud) og søndre (PI. Ødegaard) 1723.
Dette ikke sjeldne Gaardnavn har vistnok altid et Mandsnavn til 1ste
Led, Øyjarr eller Øyj ulfr (Øyj a rs s t a ð ir eller Øyj ul fss t aði r). Hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
