Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. TRØGSTAD
11
* Skrámuruð?, af Elvenavnet Skråma, som da maatte have tilhørt
den nordenfor løbende Bæk. Skraama kaldes endnu en Elv i Lesje (Tverelv
til Jora); ligesaa har en Elv paa Island hedet Skråma, senere
Skrámu-hlaupsá, Skraumu, men ogsaa Skrauma (Landn. 108. 111, jfr. Laxd.
Kap. 6 og Safn til sögu Isl. II 571). Af samme Elvenavn vel Skramnes paa
Eker og Skramstad (Skraamstad) i Vang Hdm., Løiten, Aamot og Østre
Toten; en af de sidste Gaarde skrives 1234 Scramustadir (DN. I 3) og
Gaarden i Løiten 1423 Skramo- (DN. VI 446). Vel Sammenhæng med
Old-norskens og Folkesprogets skråma, at lyse, dæmre.
64. Gopperud. Udt. gapåru. — Goperud 1593. Gupperødt
1604.7i. Gopperud 1612. Gaaperud 1616. Gopperud 1723.
Kunde tænkes at have lydt Gaparuö og ät have faaet sin nuv
Udtaleform ved i Ligedannelse». Kan isaafald komme af gap n., et Gab; der er
østenfor Gaarden to temmelig dybe, trange Bækkekløfter. Se forøvrigt
Gape-stad No. 154.
65. Frøsliov. Udt frø’sau. — Fræyshof DN. IV 440, 1391.
Frvsse NRJ. I 26. Frøße St. 20 b. " Frøßau 1593.
1604.Vi-Frøsßoug 1612. Frøssow 1616. Frøshoug 1723.
Frøyshof. af Gudenavnet Frøi (Frøyr) og hof, Tempel; altsaa i hedensk
Tid Tempelsted for denne Gud.
66. Løken store og lille. Udt. løkje. — i Loykini (vestre
østre) RB. 144. Løgenn 1520. St. 19. 1604.Vi,Vi- Løgen 1593.
1612. Løchen 1723.
Løykin, sammensat af lei kr m., Leg, og det i meget gamle norske
Gaardnavne som sidste Led ofte brugte vin (se Indl.). Meget almindeligt
Gaardnavn, især paa Østlandet, ikke fundet nordenfor Sundalen. Betyder:
Samlingsplads for en Bygd til Leg og lign. Fornøielser; kan altsaa
oversættes: Legepladsen. Nutidens Udtale stemmer sjelden med Skriftformen, oftest
Løkje, Løikje, Løikja, Løikjen; i S. Bergenhus Amt Lekve. Yngre Gaardnavne
af samme Mening Leikvangr (nu oftest forandret til Leikvam, Lekvam,
Lekumi og Leikvollr (Leikvold). — Formelt kunde Navnet ogsaa forklares
af lauk r, Løg, i ældre Brug maaske Urt i Alm., eller i enkelte Tilfælde af 1 æ k r,
sagteflydende Bæk, Vandpyt; men den første Forklaring er vist overalt den
rette.
66,3. Sørby. Udt. sø’by.
Af suör, syd. betydende: Sørgaarden. Om et Navn Sørby af anden
Oprindelse se Rakkestad No. 87.
66,5. Lybsek. Udt. lý’bœltk.
Opkaldt efter den tydske By, en af de mange Opkaldelser efter
udenlandske Byer og Lande.
66, 10. Vesterby. Udt. væ’ssteby.
66, 11. Tuen. Udt. tuen.
Sees af Betoningen ar. være det Ord Tuv, der af Aasen anføres brugt i
Bergens Stift og Hallingdal med Betydning: «Top, Knude, en noget spids
Forhøining paa en Flade»; den oldn. Form maa have været þúfr m.,
beslægtet med ])üfa f., en Tue. Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 231 ff.
68. Solberg. Udt. solbcér. — Solbergar RB. 147. Solbergh
1604. Vi- Soelberg 1723.
Solbergar. Saavel dette som den tilsvarende Entalsform Solberg og
det Kgebetydende Sólbjörg (Sólbjargi r), det sidste nu mest lydende
Solbjør, synes paa de fleste af de mange Steder, hvor det findes, brugt om et
Sted, der ligger ved eller paa en Høide i Vest for det Standpunkt, fra hvilket
Navnet maa antages givet, — altsaa en Høide, bag hvilken man derfra ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
