Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. TRØGSTAD
13
75. 76. Sentvet nedre og ovre. Udt. sænntvett. —
Sethnæ-þuæit DN. IX 164, 1360. Sæthnatweit DN. I 504, 1425. Senthuedt
1593. Sentuedt 1604.Vi,Vi- Sentued 1612. Sendtwed nedre og
ovre 1723.
Setna])veit. Iste Led er vel det Setnar, ogsaa skr. Sjatnar,
Sjetnar, i Nutidsform Setne, Setnan, Sjetnan, der findes som Gaardnavn i
Vestre Toten og paa adskillige Steder i det Trondhjemske, jfr. ogsaa
Støl-navnene Aasetnadn i Aal og Rærsetno i Hafslo. Ordet maa have
Sammenhæng med si tja, at sidde, og betyder maaske simpelthen: Sæde, Sted hvor
man sidder (hvor man bor), ligebetydende med set r. Mulig kunde dog i
Ordet tildels søges den Betydning, som Aasen anfører fra Telemarken under
Sete m.: liden Flade i en Klippe eller paa en Bjergtop, i hvilken Betydning
ogsaa Hunkjønsordet Seta skal bruges i Gudbrandsdalen; fra denne
Betydning udgaar vist Gaardnavnet Setberg (Rauland, Bygland, Aardal Ryf.,
Kvinn-herred).
77. Aslerud ostre. Udt. hassleru. — Aslerud 1593. 1612.
17 23. Vi.
Atlaruð af Mandsnavnet Atli, se No. 40.
77. 1. Krotoa. Udt. kro tóa.
Vist nyere Navn, at forklare af det hos Aasen og Ross anførte Ord
Krota f., en Smule, en ussel liden Tingest. Hører isaafald til de
«nedsættende» Navne, se lndl.
78. Nordbraate. Udt. nolbråta. — i Brota RB. 145. Nordre
Braathaa St. 20. Nørbraade 1604.Vi- Nordbraatte 1723.
Broti m., Braate. En anden Del af det oprindelige Broti er No. 83.
79. Kallak. Udt. Ica Håk. — a Kaldakre RB. 145. a Kalakrum
DN. XI 133, 1429. Kallag 1593. Kallack 1604.Vi- Kalach 1612.
Kallach 1723.
Kald ak r d. e. kold, sur Ager. Ret hyppigt Navn i Egnene omkring
Kristianiafjorden, ogsaa i Telemarken.
80. Sletsrud. Udt. slæssru; ogsaa opg. sle ss-. — Slætzrud
RB. 145. Sletzrud RB. 147. Slidtzrud St. 20. Slidzrud 1616.
Slidsrud 1723. Vi.
Sléttsruð. Maaske af sl ét t r som Tilnavn (jfr. K. Rygh S. 59); i denne
Anvendelse kunde dette maaske være enstydende med sléttmáll, glattunget.
Det kunde nok ogsaa tænkes, at der har været et Hankjønsord dannet af
Stammen s 1 é 11-, med Betydning Slette.
81. Grimsrud. Udt. gremmsru. — Grimsrud 1593. 1612.
Grimsrødt 1604. Vi- Grimsrud 1723.
Grímsruð, af Mandsnavnet Grim (Gr i mr); der kunde dog ogsaa
tænkes paa de sammensatte Navne Grimarr og Grimulfr.
81,5. Ravneberget. Udt. rannébærje.
R a fnab e rg (Hr-), hyppigt Navn over det hele Land, tildels med b j örg
(i Nutidsform -bjør) som sidste Led; oftest nu Ramberg, Rambjør. Navnet
grunder sig paa, at Ravne gjerne holde til og bygge Rede i bratte Fjeldsider.
82. Heer. Udt. he tir. — i Hæædom RB. 146. Heder St. 20.
1593. Heier 1612. Heider 1616. Heyer 1723.Vs-
Hæðir, Flt. af hæð f., Høide. Findes som Gaardnavn ogsaa i Frogn
og i N. Odalen, paa det sidste Sted tillige om en anden Gaard i Entalsform,
He. Er i senere Tid tildels, som her, i Skriftformen forblandet med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
