Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. TRØGSTAD
15
Ofte Navn paa Smaajorder: Sted, hvor der har været brændt Tjære
paa den gamle Maade, paa «Hjell».
88. 89. Nes nordre og søndre. Udt. nes. — Nes RB. 148.
Næss NRJ. I 26. Nes 1593. 1604.Vi,Vi. Nes 1612. Næs nordre
(Pl. Gylta) og søndre 1723.
Nes. Ved et Nes paa Hemnessjøens vestre Side.
88,2. Gylta. Udt. jylta.
Gylta f betyder Purke (Hunsvin); ellers oftere som Navn paa Skjær;
her kanske efter et Menneske, som har baaret dette Tilnavn. (K. Rygh S. 23).
90. 91. Bingen mellem og søndre. — Mellum Bingsgaarden
St. 22. Bingen mellem med Aannerud og vestre 1723.
Se No. 87.
90, 5. Nygaard. Udt. ny gal.
90, 10. Aannerud. Udt. ø’nnrw.
Vistnok Arnaruð eller Arnarruð, af et af Mandsnavnene Arni
eller Qrn.
92. Skjarungrud. Udt. sjœróngru. — Skiæfrungarud (nedre)
BB. 146. Skeidrungarudh BB. 245. Skiirungerudt 1520.
Skieffrungh-rudt St. 20. Skieringrud 1593. Skierungerud OC. 21. Skieringsrødt
1604. Vi- Skieringrud 1612. Schieringrud 1723.
Navnet vilde have været vanskeligt at forklare, selv om ikke de ældste
Former havde været indbyrdes modstridende. Er Skefrunga- det rette,
kunde maaske erindres om Skavraaker i Eidanger. Jfr. Munch, Hist. geogr.
Beskr. S. Vil; den af ham anførte Form Skerfungaruð findes ikke.
93. Grefsli. Udt. gr æ ff sli eller gr æ* ff li, med udtrængt s. —
Grefsaliid RB. 245. Greffsli 1593. 1612.’ Greffslidt 1604.Vi- Grefsli
med Hawnaas 1723.
Grefsalíð. Det hos Fritzner anførte kun af islandsk Kilde kjendte,
sjeldne og kanske tvivlsomme Ord grefsi, Græv, kan her vist ikke komme i
Betragtning. Snarere kan man tænke paa det af Aasen nævnte Grofs f.,
Klippehule, Grav, Hulning med bratte Sider (SB.). Grofs er desuden efter Aasen
ogsaa et af de mange Navne paa Bregnen (kjendt fra Indherred). Uvist, om
Navnet er af fælles Stamme med de ældgamle Navne Grefsen i Aker og
Gref-sum i Nes Hdni. Grefs i Stedsnavne svarer ellers oftest til gammelt
Greips-(af Mandsnavnet G r ei pr); f. Ex i Grefstad, Grefsrud.
94. Havnaas. Udt. hdmnaas. — i Hafnerase BB. 144.
Ham-neraas RB. 244. Hawnaas 1723 (da Underbrug til Grefsli, se No. 93).
Hafnaráss, af hofn f. i Betydning: Havnegang.
94,4. Fjellingen. Udt. fjællingen.
Oftere om Smaaparter i Smaalenene; vistnok fjalleng, Fjeldengen;
endnu tildels skr. Fjeldengen. 1 dette og flere lignende Tilfælde, hvor
gammelt -eng nu i Udtalen er blevet til -ingen, tænkes vist Ordet nu som
Han-kjønsord.
95. Fuglli. Udt. fauli. — Foulid, Fullelij 1593. Fouglelid
OC. 94. Fullelidt 1604.Vi- Fouglj 1612. Fouglie 1723.
* Fuglalíð?, af fugl m., Fugl. Kunde formelt ogsaa være Fagrali ö,
Fagerlien; disse to Navne er det idethele vanskeligt at skjelne mellem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
