Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
96. Lier. Udt. li dér. — Lider DN. II 628, 1461. Lier 1598.
1612. Lider 1604.Vi- Lier (PI. Lien og Fischerud) 1723.
Liðir (H1-), Flt. af líð (hlíð) f., en Li.
96,4. Fosby. Udt. fässby.
96.6. Jordbraanen. Udt. jölbranan.
Betyder: Jordbranden, af brun i m. (paa disse Kanter nu lydende
Braana), Brand.
96.7. Kullebunden. Udt. katåbånn.
Sted, hvor der har været en Kulmile.
96,9. Fossum. Udt. fässømm.
Vistnok hidført ved Opkaldelse.
96, 11. Barhytten. Udt. barhytta.
96, 12. Opskotstykket. Udt. appsJcøttstyJçJçe.
Skovstykke, kaldet efter Aasen Opskot, Herredets høieste Punkt. Jfr.
No. 108,3 nedenfor.
96.16. Delingsrud. Udt. délingsru.
Delingsby, Delingsrud osv. oftere paa Østsiden af Kristianiafjorden, —
alt Navne af sen Oprindelse. Ved de fleste af dem er Meningen vel: afdelt,
udskilt Stykke af en Eiendom; nogle af dem grunde sig dog aabenbart paa Stedets
Beliggenhed ved en Grændselinie (Delelinie) eller ved et Veiskille (hvor Veien
deler sig). Beslægtede Navne de i de samme Egne ofte brugte Delerud, Delbæk,
det sidste vist overalt betydende: Grændsebæk. Jfr. No. 156,3 nedenfor.
96.17. Fiskerud. Udt. fissJceru.
Ogsaa i Eidsberg og i Høland; maa stamme fra fiskr m., Fisk; mulig
opr. Fiskerrad (Fiskararuð). Fiskarud i øystræ Morkum (Fiskerud
øster paa Marker) KB. 272 er maaske netop denne Gaard.
97. 98. Aamot lille og store. Ud. amått. — i Amote RB.
145. Aamott 1593. Omodt 1604.Vi,Vi- Omott 1612. Lille Aamodt
og Aamodt 1723 (til den sidste PI. Wøllen).
Ámót, almindeligt Navn i den største Del af Landet (sjeldent i de
nordlige Egne, hvor det blot forekommer et Par Gange i det sydligste af S.
Trondhjems Amt). Af mot n., Møde: Sted, hvor to Elve forene sig.
97.2. Telen. Udt. vø’len.
Betydning uvis; synes ikke at kunne være det i Stedsnavne hyppige
váll m., da dette i Smaalenene ellers nu lyder Vaal, se Eidsberg No. 212.
Vølen findes ogsaa i Stokke, og mulig har man det samme Navn i Volen,
Aremark No. 124.
98.3. Langnes. Udt. langnes.
98, 4. Borgaas. Udt. bø r jaas.
Maa have sit Navn af, at der i Nærheden paa en Aaskolle har ligget en
som Tilflugtssted for Bygdens Befolkning anlagt Befæstning, en cBygdeborg>;
dog kunde det nok tænkes, at Navnet er givet efter en til saadant Anlæg
skikket Aas, selv om der ingensinde har været nogen Borg der. Jfr. O. Kygh,
Norske Bygdeborge, i Aarsb. fra Foreningen til Norske Fortidsmindesmærkers
Bevaring t’. 1882.
99. Rudi. Udt. rø’cli. — Rodi 1616. Ruudi 1723.1/*.
Knöi, Dativ af ruö n. At opr. ö her er bevaret i Udtalen som d, er
en Sjeldenhed søndenfjelds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>