Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. TRØGSTAD
23
131, 17. Lundhagen. Udt. lunnhagan.
131,20. Jeriko. Udt. jériko.
Ikke sjeldent Navn paa Østlandet; ingensteds ret gammelt.
131,23. Pella. Udt. pella.
U vis Betydning; ikke bemærket ellers søndenfjelds.
132. Røbringen. Udt. rø br ingen. — i Røyæbringho RB. 145.
i Røvabringu RB. 148. Rødebrinng St. 19 b. Røbring 1593. Røbringh
1604. Vi- Røbringen 1612. 1723.
* Røyarbringa (Røyu-)? 2det Led bringa f., Bryst, i Stedsnavne
undertiden brugt i Betydning: bråt Li eller Fjeldside, og endnu oftere om
Fjelde, der frembyde en saadan Side; derefter ogsaa undertiden som Gaardnavn.
Med Hensyn til Iste Led mærkes, at Røia nu findes brugt som Elvenavn
(Ringebu, Tydalen; ogsaa om en Strøm mellem to af Vinstervandene,
Sand-vandet og Buvandet). Om vi have dette samme Elvenavn her, tør være
usikkert. Jfr. Røyarhvammr, nu Reiekvam i Naustdal S. i Førde, og det i
RB. 117 s. anførte, nu ukjendte Røia dall paa Follo.
132. 1. Huseby. Udt. hüséby.
Sikkert Opkaldelsesnavn.
132,2. Galteby. Udt. gælteby.
Hvis Navnet er gammelt her, har det lydt Galtabýr og kan forklares
af Mandsnavnet Galte (Galti). der allerede tidlig findes paa Island og kan
paavises ogsaa i Norge i MA. Jfr. Askim 65, 2 og Spydeberg 95. Navne, der
begynde med Galte-, kunne ellers tildels komme af goltr eller galti
(Han-svin) brugt som Tilnavn, af galti brugt som Fjeldnavn eller Skjærnavn, og
af en Elvenavnstamme Galt-, hvortil der findes flere Spor.
133. Søpler. Udt. sfrplcér. — i Søplom RB. 148. Søpler St.
20 b. Søple 1604.74. Siøpler 1612. Søplert (1) 1723.
Navnet findes ogsaa i Eidsberg og i Odalen (RK. 464; den sidste Gaard
nu ukjendt); paa begge Steder skrives det i RB. som her. Der vides intet
andet at tænke paa end det bekjendte Søpl n., Feieskarn, som nok kan være
gammelt Ord. Gl. Form isaafald Sæplar.
133.2. Sørli. Udt. søTi.
134. Torp nordre. Udt. tørp. — i Þorpe RB. 148. Torp
1612. 1723.
I>orp n., jfr. No. 37.
135. Smaadal. Udt. smädcel. — i Smadalum RB. 147. 148.
Smadal 1593. Smaadall 1604. Vi- 1612. Smaadahl 1723.
Smådal i r, vel af Adj. smár, liden, og ikke af den Stamme, man har
i smjúga, at smyge, som nok kan ligge til Grund for enkelte af de med
Smaa begyndende Stedsnavne.
136. Enger. Udt. ængtér. — i Ængium RB. 147. Ennger
St. 19 b. Enger 1593. 1604.Vi- 1612. 1723.
Engjar, Flt. af eng f., Eng.
136.3. Venta. Udt. vé’nta.
Enestaaende Navn af ukjendt Oprindelse; sikkert ungt.
137. Pukerud. Udt. piikeru. — Pukarud RB. 147.
Pugger-rudt St. 19 b. Pugerød 1593. Puggerud 1612. Pugerud 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
