Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
SMAALENENE
Púkaruð, af púki m., Djævel (Smaadjævel), brugt som Tilnavn til
Mænd (to Exempler paa denne Brug fra 14de Aarh. hos K. Rygh S. 49).
Tilnavnets Mening behøver ikke at være saa slem, som det kan synes for vor
til Brugen af Tilnavne uvante Tid. Samme Navn i Norderhov, i Hol, i Nore
og i Skoger; Pukstad, Pukkestad findes i Aas, i Stadsbygden og i
Sandeherred; Pugelidt anføres 1620 som Gaard i Land og Puckset 1616 i Borgund
paa Søndmør.
137,2. Eikeberg. Udt. d’kebär.
Jfr. No. 34; her vel Opkaldelse.
137,4. Sletten. Udt. slæ’tta; dog ogsaa hørt stætta.
Hvis den første Opgave er rigtig, af det Slett f., der nu findes paa nogle
Steder som Sideform til Sletta, en Slette, Flade.
138. Aarmo. Udt. tfrmo. — a Armoom RB. 148. a Ormo DN.
IX 313, 1461. Aurmo DN. II 628, 1461. Ormo 1593. 1604.Vi.
Aarmou 1612. Ormou 1616. Aaremoe 1723.
A r mór, hvori år er Gen. af á f., en Aa. Saaledes maa Navnet antages
at have lydt efter den paalideligste Navneform, vi have fra MA. Det maa
dog bemærkes, at 0 r er en meget usædvanlig Udtale af opr. á r-; dette kunde
tale for, at det i en yngre Kilde brugte Aurmór, af aurr m. Grus, var det
rette.
139. Krokedal. Udt. lcrölcedæl. — i Krokadale (østre) BB.
148. Krokedal DN. IX 399, 1497. Krogedall 1604. V*. Krogdall
1612. Kragedahl 1723.
Krókadalr, afkrókr m., Krog. se Indl. Gaard af samme Navn ogsaa
paa Nordsiden af Elven, i Enebak. Det ligger nær at forklare: kroget Dal
(Dal, som gjør Kroger); men Elven, nu kaldet Teigsaaen, har kun svage
Bugtninger her i sit øvre Løb og først ved Udløbet en større Krumning.
Man kunde derfor komme til at tænke paa, at Krókadalr, som forøvrigt
ogsaa Gaarden i Enebak skrives, er afkortet for Krókárdalr, og at Elven
engang har hedet Króká, efter den omtalte Krumning yderst i dens Løb.
139, 4. Hovelsrud. Udt. hovelsu eller holsu.
* Hávarösruö, af Mandsnavnet Haavard (Hávarðr). Dette
Mands-navn har som Iste Led i Gaardnavne nu antaget mange forskjellige Former:
Hovels-, Hols-, Haavaals, Haavaars-, Haavars , Haavals-, Høvers-, Høvaars-,
Hos-. Med Hensyn til nogle af disse Former kan mærkes, at H a v o r d r i
norske Diplomer er en ikke sjelden Form af Mandsnavnet (DN. I 82. 119.
IV 119 osv.), og at Ho vor dr forekommer temmelig ofte i Tiden omkring
1400 (DN. II 446. III 415. IV 485. V 440. VII 372. VIII 321). Genitivformen
Hávarðs for den ældre Hávaröar kan paavises 1311 (DN. II 92).
139,6. Midtfjeldet. Udt. mfttfjæUe.
139. 7. Myraas. Udt. myrås.
140. Flaatten. Udt. fløtten. — Flotten 1593. 1604.Vi.
1612. 1723.
FlQt f., flad Strækning, jfr. No. 46, 8.
141. 142. Sæter nordre og søndre. Udt. seter-, ogs. opg.
sæter. — i Sætrom (begge Gaarde) BB. 147. (nordre og søndre) BB.
148. i Sætrom (søndre) DN. IX 399, 1497. i Sætterum NRJ. I 26.
Sether St. 19 b. Setter 1593. 1612. Settere 1604.Vi,Vi- Sætter
nordre og søndre 1723.
Setrar f., af setr n., se Indl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
