Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 SMAALENENE
Blandhoell 1593. Blandehuoll 1604.’Vi. Blandhuoll 1612.
Bland-hol 1723.
Blqnduhóll; kan forklares enten af blanda f., Blande (Drik af Melk
eller Valle, blandet med Vand), brugt som Tilnavn (flere Exempler derpaa
hos Fritzner), eller af Blanda som Elvenavn; en islandsk Elv heder saa
(Kålund, Hist. topogr. Beskr. af Island II 47), men noget andet Spor til dette
Elvenavn kjendes rigtignok ikke. Sammensætningen med Hunkjønsordet
blanda gjør det mindre rimeligt, at den samme Tanke her skulde ligge til
Grund, som ovenfor forudsat ved de nærliggende Gaarde Frøhol og Tørholen
(No. 25), at altsaa Navnet skulde sigte til blandet Jordsmon, mere og mindre
frugtbart.
27.2. Fjerdingen. Udt. fjcélingen.
Fjerdingen som Gaardnavn betyder ofte en Part af Gaarden, som
svarede til en Fjerdedel af en vis Landskyldenhed, f. Ex. Skippund eller Vog.
27,6. Hytten. Udt. hytta.
Almindeligt Pladsnavn i Smaalenene.
28. Lunder. Udt. lunnoér. — i Lundhi (søndre) RB. 143. i
Lunde RB. 175. (Derefter kaldes den oftere nævnte Lunde Fjerding).,
Lunde, Lunder St. 17. Lunder 1593. 1604.7i,7i/1612. Lunder
nordre og søndre 1723.
Lundar, Flt. af lundr m., Lund, Skovholt.
29. Tarm. Udt. tærm. — i Þarme RB. 141. 143. Tarm 1593.
1612. Tharm 1604.72. Tarm 1723.
IJarmr m., Tarm, oftere brugt som Gaardnavn (Rakkestad, Enebak,
Modum). Vel efter Jordveiens Form. Jfr. Tarmen (Tarm tjern) om lange og
smale Tjern (Drangedal, Snaasen) og om en lang, smal Vik af en Indsø
(Nam-dalseidet). Findes sms. i Navnene Tarmaunet, Gaard i Velfjorden, og
Tarmvigen, Vig paa Andabeløen udenfor Flekkefjord.
30. Olberg. Udt. olbtér. — i Oolbergi (mellemste) RB. 143 s.
Olbergh DN. XII 235, 1492. Olborrig St. 21. Olberg 1593. 1612.
Wlbergh 1604. Vi- Olberg 1723.
Ólberg, se Trøgstad No. 159.
30.3. Rognerud. Udt. rängneru.
Se Trøgstad No. 153,4. Er Navnet her gammelt, som vel er muligt,
kunde det ogsaa være sms. med Kvindenavnet Ragna, altsaa opr. Rognuruö.
31. Boslet. Udt. boslætt. —i Bardhesletto RB. 143. Boeslett
St. 21 b. Boslett 1593. Bouslett 1604.7i. Boeslett 1612. Buaslett
1616. Bøeslet 1723.
* Bárðarslétta, af Mandsnavnet Baard (Bárðr). Med Hensyn til
Forandringen af á til o kan sammenlignes Borud i Enebak, der synes at være
opr. Bárðarruð.
31,3. Berger. Udt. bærjér.
Bergar f., Flt. af berg n.
32. Skavogg. Udt. skævøgg. — i Skaf hogge RB. 143. firir
Skafhogg RB. 177. Skouogh St. 21. Skouog 1593. Sehoffuogh
1604. Vi. Sehauwog 1723.
Skafhogg n., Sted, hvor man hugger Skav d. e. Kviste og Smaatræer,
hvis Bark benyttes til Kreaturfoder. Som Gaardnavn ogsaa i Værdalen.
Ordet Skav findes desuden paa fl. St. i Navnene Skavdalen og Skavhellen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
