Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. ASKIM
39
33. Dramstad. Udt. drammsta. — Dramstad 1593.
Dram-stadt 1604. Vi- Drambstad 1612. Dramstad 1723.
Se Trøgstad No. 167.
34. Bækkevar. Udt. bækkevär. — i Bekkiahwarfue DN. III
445, 1413. RB. 290 s. Beckehuarff 1593. Beckehuerff
1604.Vi-Beckehuerffue 1612. Becheward med Oudahlen 1723.
* Bekkiarhvarf n. Navnet er ikke sjeldent i de lavere Egne paa
Østlandet (findes ellers i Eidsberg, Kraakstad, Sem, Stokke, Lardal og Gjerpen).
Dets Mening er vistnok: Bækkekrumning, af hver fa i Betydning: vende;
jfr. Gaardnavnet Varles i Botne, opr. H varfleysa, Sted, hvor der ikke tindes
Vending eller Krumning, kaldet saa, fordi Gaarden ligger ved en Bæk, som
et langt Stykke gaar i ret Linie.
34,2. Knoll. Udt. hnøll.
Af knoll r m., Bergknold.
34. 3. Odalen. Udt. ödælen. — i Hodal RB. 290 s.
Odalen, bekjendt navnlig som Bygdenavn nedenfor Kongsvinger; har
til Iste Led á (ó) f., en Aa, og er samme Ord som de ligeledes vel kjendte
Navne Aadalen og Aardal (i det sidste har man á i Genitivform). Her er
ingen Elv -i Nærheden; altsaa maa Navnet vel enten være kommet hid ved
meget gammel Opkaldelse, eller Formen Hodal (den høitliggende Dal) i RB.
maa være den oprindelige, og h bortfaldet i Udtalen i senere Tid.
35. Dæli. Udt. dcélé. — i Doline RB. 210. Dæliin 1520.
Delfing 1593. Dillienn 1604. Vi- Dellin 1612. Dellind 1723.
Dolin, sms. af dalr, Dal, og vin; betyder altsaa: Dalgaarden. Denne
Sammensætning er almindeligt Gaardnavn paa Østlandet, sjeldnere andensteds,
meget forskjelligt udtalt nutildags (som Dælin, Dæli, Dæle, Deli, Dele, Døli,
Døle, Dilin, Dolve, Dolvi, Dolva, Dalva).
35.1. Nylenda. Udt. nylcenna.
Nylenda f., nyryddet Land.
36. Hol ovre. Udt. hol. — i Hole RB. 290 s. Hoell
1604.Vi-Huoll 1612. Hoel (Pl. Langeli) 1723.
Ho 11, af hóll m. (se Indl.). Jfr. No. 63.
36.2. Nyborg. Udt. ny hør.
36.3. Trippestad. Udt. tnppesta.
Samme Navn i Eidsberg, No. 131, 3; desuden er der en Plads Tripperud
i 0. Toten. Ukjendt Oprindelse, maaske ikke ret gammelt.
36.4. Korsegaarden. Udt. kør-segaien.
Har sit Navn af, at den ligger ved et Veiskille.
37. Fossum. Udt. fa s-s ømm. — Foßim 1593. 1612. Fosßem
1604. Vi. Fossem 1723.
Forseimr, af fors m., Foss, og heimr. Fossen er i en Bæk.
37, 2. Nygaard. Udt. ny gat.
38. Slengebraate. Udt. slcéngebråtå. — i Slægnobrota RB.
143. Slegnebrotte St. 19. Slengebrotte 1593. 1612. Slvngebrade
1604. Vå. Slengebraate 1723.
Slegnubroti (Vokalen i 2den Stavelse kanske ikke sikker). Maa hænge
sammen med Sl agn m. eller n., der tindes som Stedsnavn to Gange, Bygde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
