Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
SMAALENENE
navn ved Tønsberg og Gaardnavn i Skjeberg (der nu Slang). Betydning
ukjendt; det synes ikke rimeligt at tænke paa Verbet sl agna, at skvætte
ud (af et Kar). Det var dog nok muligt, at den opr. Form var
Slegni-broti, af sleginn, slaaet, og Betydningen: Braate, som bruges til Slaatteland.
38.2. Kokstail. Antagelig udt. kå’Jclcsta.
Maaske gammelt Navn her. Kan komme af et gammelt Mandsnavn Kolfr,
der forekommer nogle Gange i Telemarken i Slutningen af MA. (DN. I 677.
III 677. IX 412), og som er optaget i Aasens Navnebog efter gamle Optegnelser fra
Rakkestad, — høist sandsynlig blot en ændret Udtaleform af det bekjendte
Navn Kalfr. Kolfsstaðir kunde blive til Kofsstaðir og i dette igjen f
foran s gaa over til k, ligesom f. Ex. Opsal paa fl. St. nu er blevet til Oksal.
Deraf kunde ogsaa forklares f. Ex. Kokshus i Nes Hdm., i DN. II 390 skr.
i Kofshusum. Eller ogsaa kunde Kokstad være af samme Oprindelse som
det ligelydende Gaardnavn i Gjerdrum, der i DN. V 383 og RB. 269 skrives
KakastaÖir, af en Stamme kaka af uvis Betydning, hvortil der ogsaa ellers
findes Spor i Stedsnavne. Jfr. Spydeberg No. 4.
38.4. Huset. Udt. huse.
38,7. Roa. Udt. roa.
Af r ó f., Vraa.
39. 40. Morkved store og lille. Udt. mø’rlcvé. — i Myrquidi
(mellem) RB. 144 s. Mørkthuedt St. 21 b. Mørchued 1593. Mørque
1604.Vi- Mørktued 1612. Mørckued 1616. Mørchtved store og
lille 1723.
Myrkviör, af viör m.: den mørke Skov.
39.3. Fuglesangen. Udt. faulesangen.
Se Trøgstad No. 131,4.
39.5. FugUi. Udt. fauli.
Se Trøgstad No. 95.
41. Eidareng. Udt. eringen. — Æidæreng a Æidi DN. I 190,
1336. Æidareng DN. V 286, 1400. Edræng NRJ. I 26. Eereng 1593.
Erengh 1604. Vi- Erengen 1723.
Eiðareng; -eng er nu i Udtalen gaaet over til -ingen og har skiftet
Kjøn, ligesom i Fjellingen, se Trøgstad No. 94, 4. 1ste Led synes nødvendigt at
maatte staa i Forbindelse med Bygdens gamle Navn Eið. Maaske er
Eiðar-Genitiv af et Elvenavn Eiðr, dannet af Bygdenavnet. Den i Nærheden
sydover løbende Elv, som omsider forener sig med Eidsberg-Vasdraget, gaar
længere nede forbi Eiebakke No. 45, hvis Navn vist ogsaa har det samme
Eiöar- til 1ste Led; Sammensætningen med bakki, der netop hyppigt
forbindes med Elvenavne, i Betydning: Elvebred, taler for Gisningen. Gaardens
Navn, som tidligere havde været skrevet Eringen efter Udtalen, blev for endel
Aar siden af den daværende Eier ved thinglæst Erklæring forandret til det
gamle Eidareng. Det er gaaet med dette Forsøg paa at opfiffe et Gaardnavn
ved officiel Foranstaltning som med flere lignende; der staar Eidareng i
Jordebøger og Dokumenter, men i Bygden siger man fremdeles Eringen.
42. 43. Rud nordre og sondre. Udt. ru. — i Rudi (nordre)
DN. IV 232, 1344. i Rudj (i Kirkefjerdingen) DN. X 143, 1446.
Rud 1593. 1612. Rødt 1604.Vi,Vi- Ruud nordre og søndre (til den
sidste Ødegaardene Maasen og Guttue) 1723.
Ruð n., Rydning. De to Gaarde kaldes i Bygden ikke Nordre og Søndre,
men Lille og Store Rud. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
