Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. ASKIM
41
43.2. Gutu. Udt. gutu. — Guthu 1604.1/*- Guttu 1616.
Gata f., Vei.
44. Føsk. Udt. føssJc. — i Fauski DN. 1190,1336. i Fauskum
DN. II 352, 1379. i Fauski a Æidhi RB. 166. Fosk St. 17 b.
Fousch 1593. Fusk 1604. Vi. 1612. Fusch 1723.
Fauskr m.; betyder trøsket, forvitret Træ (endnu brugt Ord). Har
havt en udstrakt Anvendelse i Stedsnavne. Som Entalsord findes det vel
neppe brugt saaledes paa mere end et Sted til, i Kvinnherred; men Fler
tallet F au skar (Fauske, Føske) er hyppigt, og det forekommer i flere
sammensatte Navne, som Fauskáss, Fanskangr, Fauskaland, Fauskaruð,
Fauskavágr. Det som Navn paa Skjær ofte brugte Fausken, Fauskan lader
formode, at Ordets Betydningsomraade ikke er udtømt med den ovenfor
angivne Betydning, og at det kan være indgaaet i Stedsnavne ogsaa i andre
Meninger.
44.3. Yængen. Udt. væ’ngen.
Vel gammelt Navn, Vængi m.; forekommer ellers som Gaardnavn i
Selje. Ordet er áfledet Form af væn gr m. Begges opr. Betydning er vistnok:
Fuglevinge; derefter overført: Udbygning, Flöi paa et Hus, og endelig
derefter brugt om Kahytbygning paa mindre Fartøier. Maaske her efter
Sammenligning af Jordveiens Form med en Fuglevinge.
45. Eibakke. Udt. ei bakk.—Eebaeke 1593. Evebacke 1604.
Vi. Eigback 1612. Eiebacbe 1723.
* Eiðarbakki, jfr. No. 41.
46. Sekkelstein. Udt. sækker stein. — Sekelsthienn 1593.
Seckellstadt 1604.Vi. Sickelstenn 1612. Seckelstenn 1616.
Sechel-steen 1723.
Intet lignende Navn kjendes, uden Seglstein i Nordfolden og i Ibbestad
i Nordland. Paa disse Steder kan det maaske være det hos Aasen anførte
Siglestein, Sten til Ballast i en Baad. Derpaa kan ikke tænkes her, men
Navnet kunde mulig hænge sammen med sikla, at risle.
46.4. Børregaarden. Udt. børregælen.
47. Tømmeraas. Udt. temmrås.—Tbømmeraafi 1593.
Thom-mer Aas 1604.x/4. Tømmeraas 1723.
* Timbráss, af timbr n., Tømmer. Ikke sjeldent Navn paa Østlandet
og især nordenfjelds.
48. Gudderud. Udt. qudderu. — Godharuð RB. 143. Guderud
1593. Gudderud 1612. 1616. Guderud 1723.
Da Navnet paa Grund af Sammensætningen med ruö ikke kan antages
at gaa op til den hedenske Tid, har man ondt for at tro paa Rigtigheden af
Formen Goðaruð i RB., som vilde føre til Afledning af goð n., hedensk
Gud, eller goði m., hedensk Tempelforstander. Guði lindes som Mandsnavn
paa Romerike i 14de Aarh. (DN. V 124) og oftere i Sverige (Lundgren S.
73). Det er vel at betragte som «Kjæleform» af et med Guö- begyndende
Mandsnavn. Som Kjæleform enten af et saadant eller af et med Gaut
begyndende Navn maatte Guddi kunne tænkes; dette kjendes ogsaa fra Sverige
Lundgren S. 72). Denne Formodning styrkes ved Guddærud i Østre Toten
(DN. V 616, 1442), endnu skrevet Gudderud, men i daglig Tale ombyttet
med et andet Navn.
49—51. Grøttvet nordre, mellem og søndre. Udt. grøttvett
— Griotþuæit (nørste) DN. IV 303, 1357. Grotwed NRJ. I 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
