Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
SMAALENENE
62. Kopperud. Udt. kapperu. — Kopperrudt St. 21.
Kopperud 1612. 1723. Vi.
Koppararuð, se Trøgstad No. 147.
63. Hol nedre. Udt. hol — Hoell 1604.Vi. Hoel 1723.
Hóll m., se Indl.
64. Katralen. Udt. kdttralen. — Katterall, Katterallen 1593.
Katterallenn 1604. Vi- 1612. Kattralen 1723.
* Kattarhali, Kattehale. Jordveien skal være lang og smal af Form,
deraf Navnet. Jfr. Trøgstad No. 119.
65. Kampenes. Udt. kampenes. — Kampenes 1593. 1604.
Vi-1612. Kampenæs med Galteboe 1723.
Kampanes, hvilken Form er bevidnet for Gaarden af samme Navn i
Skjeberg, No. 66. Man kan her tænke paa flere Forklaringer. Kampi findes
som Mand snav n i MA. i denne Landsdel (RB. 474. DN. IV 431. V 148), vel
opstaaet af dets hyppige Brug som Tilnavn (K. Rygh S. 34), og Kamp bruges,
som det dermed sammensatte Kampestein, om Graasten og om vandslidt,
rundslidt Sten; Kampen er endelig temmelig almindeligt Fjeldnavn paa fl. St.
i Landet. De Navne, med hvilke dette snarest kan jevnføres, ere Kamperud
i Rødenes, Urskog og Nes Hdm. samt Kampestad i Flesberg; ved det sidste
ialfald ligger Forklaring af Mandsnavnet nærmest. Jfr. Lundgren S. 146 n. 2.
65,2. Galtelm. Udt. gæ’ltefm. — Galltebo 1593. 1612. Var
1723 Underbrug til Kampenes, se ovenfor.
Om første Led se Trøgstad No. i 32, 2. Sidste Led kunde være enten
búð f., Bod, (Galtabúð) eller dettes Flertal búðir, hvilket sidste er
Tilfældet med Galtebu i Spydeberg No. 95, ellerogsaa bú n., Bosted, (Galtabii).
66. Toverud. Udt. töveru. — Tufuorud RB. 143. Toffuerud
1593. 1612. Thogerodt 1604. Vi- Towerud 1723.
* Tófuruö, af Kvindenavnet Tófa. Tufuorud i RB. er nemlig
utvivlsomt Feil for Tofuo-, og hvis Vokalen i 2den Stavelse i denne Form er
paalidelig, maa det være Kvindenavnet og ikke Mandsnavnet Tófi, som man
har i 1ste Led. Der findes 10 —12 Gaardnavne, sammensatte med disse
Personnavne. Det kan i Sammensætning forvexles med et Elvenavn Tófa, som
kjendes ialfald i et Par Exempler, se Berg Sml. No. 40.
67. Halstvet. Udt. h&lstvett. — Haltztwedt NBJ. I 26.
Halßtued 1593. Halstuedt 1604. Vi. Halstued 1612. Halstwed 1723.
Det ligger nær at forklare Navnet af hals m., Hals. Hvilken man her
har at de forskjellige overførte Betydninger, som dette Ord kan have (se
Indl.), lader sig ialfald ikke afgjøre efter Kartet. Der er flere Halstvetgaarde
her, men disse høre til Eidsberg (No. 31).
68. Torp. Udt. tørp. — Torp 1593. 1612. Thorp 1604. Vi.
Torp med Dallerud 1723.
I’orp n., se Indl.
68, 2. Dallerud. Udt. dcétteru. — Dallerudt St. 21.
Dallaruö eller Dolluruö. Fra Sverige kjendes et Mandsnavn üalle
(Lundgren 44) og fra Island et Kvindenavn Dalla (Landn. 73. 172. 232).
Begge Navne synes efter Stedsnavne, der ikke godt kunne forklares paa
anden Maade, at have været brugte ogsaa i Norge. Dallarud anføres RB.
160 ved Rakkestad K., og et Dallerud findes endnu i Faaberg; en Dallægardr
nævnes DN. III 164, 1336, som Part af Ringen i V. Toten. Doltorp i Høland
skrives RB. 450 Dalluþorp, og Dollws d. e. (Dqlluhús) opføres 1540 i DN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
