- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 1. Smaalenenes amt /
45

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. ASKIM

45

X 773 som Gaard i Gravegrænden i Nissedal. Af et af disse Personnavne,
uvist hvilket, maa ogsaa nærværende Navn komme.

(»9. 70. Skjørte» nordre og søndre. Udt. sjølte. — a Skvrtinne
DN. IV 469, 1394. a Skiortine RB. 144 s. Schiorthen 1520. Skiortin
St. 21 b. Skiørttenn 1593. 1604.Vi,Vi. 1612. Schiørten nordre med
Aarnæs og søndre (til nordre S. Pl. Berg) 1723.

Skyrtin, sms. af vin, vistnok med Stammen skort-, som betegner:
Mangel. Hvad Slags Mangel det er, Navnets Giver har fundet at være
tilstede her, kan naturligvis ikke gjettes. Forekommer ikke andensteds.

69,3. Stegen. Udt. stegen.

Af stigr m., Sti.

71. Salseng. Udt. sulsæng. — Sælseng NRJ. I 26. Salsengh
1604.Vi. Salsing 1612. Saelseng (Pl. Rafnaas) 1723.

Kan ikke komme af salr m., en Sal, da dette i Gen. har salar, ikke
sals. Derimod mulig af saðull (soðull), en Sadel, der i Stedsnavne findes
i Betydning: sadelformet Indsænkning. Udtalen med «tykt» 1 kan være
bevirket ved det følgende s.

72. 73. Yammeli sondre og nordre. Udt. vdmmli. —
Vamme-lid St. 21. Wammeli 1593. Vamblidt 1604.Vi,Vi- Wambli 1612.
Wammeli 1616. Wammelie søndre og nordre (til Nordre W. Pl.
Fielengen) 1723.

* Vambarlíð, efter den nærliggende Fos i Glommen, Vamma (Norges
Land og Folk I 28), hvis oprindelige Navneform maa være V o mb, Vommen.
Dette, styrkes derved, at den paa den anden Side af Glommen, i Skiptvet,
liggende Gaard Vammenes, No. 75, i MA. skrives Vambanes (RB. 174 175.
176). Et Spor til Brugen af V o mb som Navn paa Fosser haves ellers i
Gaardnavnet Vammer i Opdal, ved en Fos i Driva (nu kaldet Magalaupet).
Forøvrigt findes Vomb som Navn paa rundagtige Holmer (saaledes Vomma i
Tjøtta Herred, Vambarholmr i Fagrskinna S. 152), og paa Namdalseidet
om et rundagtigt Tjern, hvorfra udgaar en lang og smal Vik, kaldet Tarmen
(jfr. No. 29 ovfr.).

74. Kastalen. Udt. lcdsstælen. — i Kastala RB. 142. Kastallen
St. 21. 1593. 1604.Vi. 1612. Kasdahlen 1723.

Kastali m., Kastellet, efter Formen i RB. Navnet kunde maaske tydes
som Minde om en gammel Bygdeborg i Nærheden; men det maa være tilladt
at spørge, om det ikke er en ved tidlig indtraadt Misforstaaelse fremkommen
Ændring af Kastdalr, Kastdalen, sms. med det kast n., som er omtalt ved
No. 21, 6 ovenfor.

75. Enger. Udt. ængcér. — Engher DN. XIII 811, 1562.
Enger 1593. 1604. Vi. 1612. 1723.

E n gj a r, Flt. af e n g f., Eng.

76. Flatmark. Udt. flatmærh. — Fladmerche 1616.
Flade-merche 1723.x/á.

F la tm ork, Fladskoven.

77. Moseby. Udt. måsåby. — Muoßeby 1616. Mossebye
1723. Vi.

Mosabýr, af mosi m., Myr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/1/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free