Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
SMAALENENE
77,2. Aariies-Ødegaarden. Kaldes rfgælen eller
kvénnø-gcrlen. — Er vel det Aarnæs, der 1723 nævnes som Ødegaard
under Nordre Skjorten No. 69.
* Arnes?, af á f., Aa; ligger ved en liden Elv, hvori Gaarden, som det
fremgaar af et af dens nuværende Navne, har eller har havt en Kvern.
78. Revaug. Udt. ré’vau. — i Rofaugho (d. e. Røfaughom),
Røfaugh (søndre) RB. 144 s. Reffuog St. 21 b. 1593. 1612. Reffuogh
1604 Vi- Refwoug 1723.
Refhaugr, af refr m., Ræv: Haug, hvori Kæve have havt Bolig.
Ofte brugt Gaardnavn, især paa Østlandet. Ligebetydende det sjeldnere
Refhóll, Refhólar (Rovol i Nannestad, Røvolen i Øier, Revol i 0. Toten).
78. 5. Sulu. Udt. su lu.
Saaledes udtales Fuglenavnet Svale nu paa disse Kanter. Da dette er
lidet tænkeligt som Gaardnavn, medmindre det skulde være blevet det
gjennem Elvenavn, kan det erindres, at et Navn som S ú 1 u r u Ö nok her i
Nutidens Udtale kunde komme til at lyde Sulu med itykt> 1; det kunde komme
af súla f., noget, som er kløftet, gaffelformet, jfr. ogsaa den Stamme al ukjendt
Betydning, man har i Súladair i Ryfylke og i Gaardnavnet Sul i Værdalen.
Ogsaa andre Muligheder findes til Forklaring af et saadant Navn, se f. Ex.
Eidsberg No. 20.
79. Gjellestad. Udt. jcéllesta. — i Geilastadom RB. 143. i
Gelastadum (søndre østre) DN. IV 524, 1400. i Geilestadhe (søndre
østeste) DN. VIII 366, 1450. Geilstadhe DN. IV 678, 1451. i
Gæilastadhom (vestligste) DN. V 547, 1449. Gillestadt St. 16 b.
Giellestad 1593. 1612. Gielestadt 1604. Vi- Giellestad 1723.
Skulde efter de anførte Vidnesbyrd fra MA. have lydt Geilastaöir.
Gjellestad i Berg Sml., hvis Navn nu lyder ens, skrives i MA. paa fl. St.
Giellastadir og maa derfor være af forskjellig Oprindelse. Nærmere ligger
Giltvet, No. 36 i Spydeberg, der skrives Geiluþveit DN. IV 221 og RB. 177
og sandsynlig er af samme Stamme som nærværende Navn. Hvilken Stamme
dette er, tør dog være usikkert. Mulig et Elvenavn, der kunde være en lydlig
Ændring af det oftere forekommende Elvenavn G e i s 1 a (Gaarden i
Spydeberg skrives ogsaa virkelig 1 Gang Gæitlu-, RB. 179). Det Gjelstad, som
man træffer som Gaardnavn paa fl. St. vestenfor Kristianiafjorden, hører neppe
sammen med disse smaalenske Navne.
80. Hov. Udt. håv. — a Hofe (søndre og nordre) DN. I 190,
1336. IV 271, 1348. i Hofue RB. 142. Hoff St. 21. 1593. 1604.
Vi-Houff 1612. Hoff 1723.
Hof n., Tempel, se Trøgstad No. 112.
80.4. Hovskogen. Kaldes skauen.
80.5. Stykken. Udt. stykken.
Er den opgivne Udtaleform rigtig, ved jeg ingen anden Forklaring, end
. at Stedet kunde være opkaldt efter Støkken i Aas.
81. Gurud. Udt. guru. — Guerrudt St. 21. Gurud 1593.
Gurødt 1604.Vi- Gurud, Guerud 1612. Gurud (PI. Hagen) 1723.
* Guðriðarruö, af Kvindenavnet Guðríör, nu Guri (jfr. Vaaler Snil.
No. 83. Bærum No. 104), eller mulig Guðrúnarruð, af Guðrún (Guru,
Guro). Gurud i Nes Rom., der er gaaet ind under Nordre Ullershov, kommer
af det sidste Kvindenavn efter RB. 473.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
