Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. ASKIM
47
82. Kvakestad. Udt. kvakasta. — Quackestad 1593. 1604.Vi.
1612. Quachestad 1723.
Kvakastaðir, jfr. Trøgstad No. 160.
82,3. Kjellaas. Udt. kjællås.
* Kelduáss?, Aas, hvori der udspringer en Kilde, af kelda f. Dette
er vel den rimeligste Forklaring af det paa fl. St. brugte Navn, jfr. Thj. VSS.
1882 S. 10, hvor jeg har fremsat ogsaa en anden Forklaring (af kella f.,
Kjerring), som jeg nu finder mindre sandsynlig.
83. 84. 86. Skjolden mellem, søndre og nordre. Udt.
sjø lie. — i Skioldini (nørste) RB. 143. Skioldenn St. 21. Schiøllen
1593. Skiøldenn 1604.Vi,Vi,Vi- Skiollen 1612. Schiolden mellem,
søndre med Østbye og Hvvinte og nordre (under Søndre S. Pl.
Wrangen) 1723.
Skjçldin, af skjoldr m., Skjold. Dette Ord har været adskillig
brugt i Stedsnavne. Det forekommer ottere som Navn paa Fjelde, Skjær og
Grunde i Søen. Som Gaardnavn har man det i ubestemt Nominativform,
Skjold, i Ryfylke (Sognenavn), i Ølen S. i Fjeldberg (nu forsvundet Navn),
i Etne og i Manger, samt i Sammensætningen Aareskjold i Høiland, endvidere
som Pladsnavn i Aal i Gran l bestemt Form, Skjolden. Andes det paa Eker,
i Sem, i Lyster og i Vistdalen i Nesset, samt som Pladsnavn i Gjerpen; i
ubestemt Flertalsform, Skjolde, i Tysnes og i Dverberg; i bestemt
Flertals-form maaske i Skjellan i Børseskognen; i Dativform, Skjelde, Skjelle, Skille,
i Fane (her skrevet i Nominativformen Skjold), paa Voss og i Flatanger og
sandsynligvis i Skogn og i Brønnø. Desuden forekommer det i mange
Afledninger og Sammensætninger, af hvilke den hyppigste er Skj al db r eið r, nu
alm. Skjelbrei. Skjoldin her er Sammensætning med vin; findes ogsaa i
Hobøl. Ved Stedsnavnene er vel oftest tænkt paa Lighed i Form med et
Skjold: bredt udstrakt, fladagtig Situation; tildels er Navnet dog vist taget
fra en Høide, hvorpaa en saadan Sammenligning passer, og paa eller ved
hvilken Gaarden ligger. Den afledede Betydning: Flek (Plet, som skiller sig
ud fra Omgivelserne) kan vel ogsaa tildels ligge til Grund. Med det i 1723
som Underbrug nævnte Hwinte kan maaske sammenlignes H v i mtargil di, nu
Femtegjeld i Vaaler. Sml. No. 86.
83,3. Østereng. Udt. ø’sstræng.
84,2. Kverne. Udt. kværne (1).
Vel af nyere Oprindelse.
85. Oraug. Udt. orau. — Orogh DN. XIII 817, 1564. Orog
1593. Orough 1604. Vi. Ouroug 1612. 1616. Uroe 1723.
* Alrahaugr?, af Trænavnet ol r f., Older, Ore, som jo i Smaalenene
heder Or. Orrahaugr, af orri m., Aarfugl, var maaske lydlig muligt (jfr.
Rakkestad No. 118); men det er vel af andre Grunde mindre rimeligt.
87. Sviiiekle. Udt. svinha-kkle. — Suineckle 1593. 1604.Vi.
1612. Svinegle 1723.
Efter Udtaleformen nu kunde sidste Led synes at være hekla f., en
Kappe; men dette Ord kan i norske Stedsnavne ellers kun paavises i et Par
Fjeldnavne og passer lidet til Sammensætning med svin. Derimod kunde
ekla f, Mangel, give en antagelig Mening; Svinekla (Svinemangel) kunde
Gaarden være bleven kaldet, ligesaavel som f. Ex. en Gaard i Vaale i
Jarlsberg heder Rosløs (Rossleysi, Hestemangel). H-Lyden maatte da være
tilføiet i Udtalen, ligesom den af og til ellers er kommet til ved Navne, der
begynde med en Vokal, se f. Ex. Trøgstad No. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
