Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
med Søndfjord,1 men er der overordentlig hyppigt. Man kunde fristes til at
tro, at det er indført her i Spydeberg i senere Tid af en indflyttet
Vest-lænding.
61. Ommundrud. Udt. ömmenru eller omnru. — Amunðaruð
RB. 141. Amundærud DN. V 657, 1481. Amunderud DN. I 745,
1512. Amundrødt I6OO.V1. Amonrød 1640. Amundrød 1667.
Amundrud 1723.
Ámundarruð, eller Amundaruð, af et af Mandsnavnene Amundr
eller A m u n d i (den første Form har i Norge været vel saa almindelig som
den sidste). Hvis man ikke havde havt de anførte Skriftformer fra MA.,
kunde man lige saa godt have forklaret Navnet af Mandsnavnet Q g m u n d r
(Agmundr), der som Led i Gaardnavne idethele er vanskeligt at skille fra
Åmundr og A mund i, ligesom begge i Nutidens Brug som Personnavne
tildels synes at være sammenblandede. — I samme Udtaleform som her har
man Amundr i Omnøen i Tjøtta, der efter ældre Skriftformer maa komme
af dette Mandsnavn.
62. Vatn. Udt. va’ttn. — i Vatni RB. 141. Wattenn 1600.Vi.
Vattin 1640. Vatten 1667. Watten (PI. Waschoug) 1723.
Vatn n. Er, som alle Gaarde af dette Navn, kaldet saa, fordi den
ligger ved en Indsø (her Lyseren).
63. Hallerud. Udt. hætteru. — Hallaruð RB. 141. Hallerødt
1600.Vi. Hallerød 1640. 1667. Hallerud (PI. Hallerudhøgda) 1723.
Hallaruö, formodentlig af Mandsnavnet Halle (Halli), jfr. No. 34
ovenfor; dog kan her ogsaa tænkes paa Adj. hallr, heldende, skraanende.
64. Lystad. Udt. lysta. — Liußestad OC. 77. Liustadt,
Lystadt 1600. V2. Lystadt 1640. Liustad 1667. Lystad 1723.
* Lýsisstaðir, af Indsønavnet Lýsir m. (Lyseren). Man kunde let
komme til at tænke sig Lýsustaðir som opr. Form, af Lýsa f., det gamle
Navn paa den Elv, hvorigjennem Lyseren har Afløb til Glommen. Dette
forbyder dog Gaardens Beliggenhed langt fra det Sted, hvor Elven løber ud af
Søen. Vi have altsaa her et sikkert Exempel paa Sammensætning af -staðir
med et Sønavn. Lýsa er afledet af ljós, Lys, og Lýsir igjen af
Elvenavnet.
65. Haukenes. Udt. haukenes. — Haugenneß St. 15.
Hoge-nes, Haugenes I6OO.V1- Høgenis 1640. Høgeneß 1667. Høgenæs
1723.
* Haukanes, af haukr m., en Høg. Ligger paa en i Lyseren
udstikkende Halvø.
65, 1. Holen. Udt. liolen.
Betoningen viser, at Navnet ikke er ho 11 m., men den i Oldnorsk ikke
paavislige Sideform Hole m., som nu bruges fl. St. paa Østlandet, bl. a. i
Smaalenene, i Betydning: langagtig Jordryg mellem dybe Hulninger (Aasen,
jfr. Koss).
65,2. Skrønisledalen. Udt. skrø’msledælen.
Maa vel forklares: Spøgelsedalen, af oldnorsk skrimsl n. (endnu
tildels brugt): Spøgelse, Spøgeri.
65,4. Sandaas. Udt. sannås.
1 Eikland i Skafsaa S. I Mo Tim. er forskjelligt; det er sammensat med selve
Trænavnet eik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
