Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
SMAALENENE
66. 67. Rud vestre og østre. Udt. ru. — i Rudi RB. 141.
Rødt og Østerødt l6OO.V2.V2- Røed (2 Gaarde) 1667. Rud, Ruud
vestre og østre 1723.
R u ð n., Rydning.
67.2. Kula. Udt. hula.
Formodentlig af kiil af., Bule, Hævelse, anvendt som Betegnelse for
en rundagtig Forhøining. Kula forekommer som Fjeldnavn (Venjekula i
Bjerkreim og fl. St.).
67.3. Haugerud. Udt. hauru.
68. Holli. Udt. hølli. — i Hollini RB. 171. Hollenne OG. 77.
Hollenn 1600. V2. Holle 1640. Hoelle 1667. Holle 1723.
H <j 11 i n f., sms. af v i n med h a 11 r, heldende, skraanende, altsaa
betegnende et Sted, som ligger i en Helding. Oftere forekommende; mest bekjendt
Hollen ved Norsjø, der som Kirkested har givet Sognet og Herredet Navn;
desuden Gaardnavn i Hobøl og i Hitterdal.
69. Myrer østre. Udt. myrter. — Myrre St. 12. Myrer 1600.
Vs. Myrer 1667. 1723.
* Mýrar, Flt. af mýrr f., Myr. Jfr. No. 8.
70. Hemnes. Udt. hæmmnes. — Henneß St. 13 b. Hembnis
1600.Vi- Hemnis 1640. Hembneß 1667. Hemnæs (PI. Tullebech og
Spilmandzhytten) 1723.
•Heimnes, af Stammen heim-. Findes ogsaa i Høland, i Jelse, i
Skudenes og i Ranen i Nordland (paa det sidste Sted nu Sogne- og
Herreds-navn). Desuden har der været en Gaard af dette Navn i Odalen (RB. 470).
Betydningen synes overalt at være: det nærmere Nes, fra det Steds eller den
Bygds Standpunkt, hvorfra Navnet er givet; jfr. Aasen under Ordet heimre.
Tydeligst viser Meningen sig i Høland, hvor man ligeoverfor Hemnes, paa
den anden Side af Hemnessjøen, har et Gagnnes (d. e. det ligeoverfor
liggende Nes). Ogsaa her i Spydeberg er Forholdet temmelig klart; Gaarden
ligger ved Roden af en smal Halvø, som stikker langt ud mod N. i Lyseren
og næsten møder en fra N., fra Enebaksiden, udgaaende lignende Halvø. Den
første Halvø bliver da fra Spydeberg-Standpunkt den «heimre».
70, 2. Haugen. Udt. hau’en. — i Haughi (2 Gaarde) RB. 141.
Hougenn St. 13 b. Hougenn 1600.x/i. Hougen 1640. Houen 1667.
Hougen 1723.
Haugr m., Haug, Høide.
70, 3. Yøien. Udt. väi eller väin. — i Vaudini DN. II 242,
1348. Vodini (Nom.) RB. 248. Vadin 1639. Woyen 1667. Wøyen
1723.
Vcjðin, sammensat af vin med vað n., Vadested. Vel efter et Vadested
i den fra Lyseren kommende Elv. Dette Gaardnavn er ikke sjeldent (ogsaa
i Bærum, Aker, Asker, Nes Rom. og Gran; desuden har der været Gaarde af
dette Navn i Tune og i Ullensaker). I MA. skrives alm. Voðin, nu Vøien;
Udtalen er forskjellig (Vui, Vøi, Vaai; i Gran Vøien). I en anden Form
optræder Navnet i Veden, No. 70 Berg Sml., se der.
71. Øen. Udt. øi’a. — i Œvnni DN. IV 156, 1327. i Øy RB.
141. Øenn St. 13 b. I6OO.V2. 1640. 1667. Øen 1723.
Øy, af øy f., en 0. Gaarden ligger paa en 0 i Lyseren.
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
