Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SPYDEBERG
65
vestre) DN. V 452, 1434. Solberrigh St. 15. Solberg 1600.Vi. 1667.
Soelberg 1723.
Solberga r, se Trøgstad No. 68.
85. 86. Holm nordre og søndre. Udt. hølm. — i Hollme
(søndre) RB. 141. a Holme (søndre) DN. V 413, 1429. Holm DN.
VIII 443, 1492. Holm St. 15. 1600.Vi,Vi- Holmb 1640. (2 Gaarde)
1667. (ligesaa) 1723.
Holmr m., se Indl.
86. 1. Danmark. Udt. dannmark.
Fremmede Landes Navne ofte anvendte til Gaardnavne i senere Tid.
Danmark forekommer desuden, uvist af hvilken Grund, oftere som Navn paa
Holmer.
87. Ingstad. Udt. ingsta. — Inngestad Reg. 135, 1342—43.
Ingstadt 1600. V2. 1640. 1667. Ingstad 1723.
Efter den anførte Form i Reg. maa Gaarden antages at have hedet
Ingastaðir eller Ingustaðir, af Mandsnavnet Ingi eller Kvindenavnet
Inga.
88. Nestingen. Udt. ncésstingen. — Nisting RB. 257. Nisting,
Nistingen 1600. Vi- Nistingen 1640. 1667. Nestingen 1723.
Findes ellers i Øier (der ikke nævnt i MA.). Forklaringen usikker;
sandsynligst turde det være at antage som opr. Form Nezteng, Nederst-Eng,
af neztr, nederstliggende. At eng som sidste Led her let gaar over til
-ing, viser f. Ex. Trøgstad No. 94,4 og flere tidligere omtalte Navne. Af
samme Oprindelse som dette Navn er vel Nes tin (sms. med vin) i Stange
og i Selbu (Præstegaarden); ogsaa i Løiten har der været en Gaard af det
sidste Navn.
81). Öde-Li. Udt. øiKli. — Ødelienn 1600.V2. Ødelie 1640.
1667. 1723.
Har naturligvis sit Navn af, at det engang (som det sees, før 1600) har
været Underbrug til en anden Gaard og saaledes ligget øde.
90. Li. Udt. li. — Nordliið RB. 140. sydra Liid RB. 141. Lij
1600. Vi. Lhie 1667. Lie 1723.
Líð f. (Hlíð), Li.
91. Berger vestre. Udt. bérjdér. — i Bærghom (vestre) RB.
141. Berger 1600. Vi- 1667. 1723.
Bergar f., Flt. af berg n. Jfr. No. 78.
91,2. Ligot. Udt. Wgått.
Er formodentlig gammelt Navn og har lydt Liðargata, sms. af Navnet
paa Gaardene No. 89 og 90 og gata f., Vei: Liveien.
92. 93. Huseby vestre og østre. Udt. híissbý. — i Husaboe
DN. IV 156, 1327. i Husæbæy DN. IV 224, 1343. i Husaby (nordre
og vestre nordre) DN. II 393, 1388. i Husaby RB. 141. 142. Hußeby
1600.Vi,Vi- 1667. Huusebye vestre og østre 1723.
Húsabýr m. Dette overalt i Norge ofte forekommende Gaardnavn
betyder vistnok: en Gaard, som har ualmindelig anselige eller rummelige
Huse, som er ualmindelig vel bebygget.
92, 1. Fransvold. Udt. fransvøH
Maa være opkaldt efter Trøgstad No. 66.
Rygh. Gaardnavne I. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
