Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SPYDEBERG
67
K. Præstegaard for dette Sogn anføres ogsaa (nden Navn) i RB. 140. Jfr.
No. 119.
102. Traminelberg. Udt. trammelbcér. — Thrommelberg
1600.Vi- Thromelberig 1639. Tromelberg 1640. Thrommelberg 1667.
Trommelberg 1723.
De ældre Skriftformer tyde paa, at o eller u maa være den oprindelige
Yokal i Iste Stavelse; den kan let være gaaet over til a i Udt. foran m.
Noget lignende Navn kjendes ikke uden Trommald i Flaa S., Nes Hl., om
hvilket der efter ældre’ Skriftformer (DN. I 666. X 21. XV 103) er nogen
Grund til at forudsætte, at det er af en med ])- begyndende Stamme. Man
kunde maaske tænke paa et Adj. jjrumall, af det Jruma, som betyder:
at larme; altsaa: larmende. Navnet i Hallingdal kunde da opr. tilhøre den
forbi Gaarden løbende Elv og have lydt Þ r u m o 1. Her i Spydeberg kunde
Adjektivet have dannet Sammensætning med berg: Þrumalberg (det
larmende Berg, kanske efter Tro paa Underjordiske, hvis Færden i Berget man
mente at have hørt). Dette kau dog kun være en løs Formodning.
103. 104. Hoviii nordre og søndre. Udt. ha vi. — i Hofuini
(nordre) DN. IV 336, 1363. a Hofuini (nordre) RB. 142. a Houini
DN. IX 203, 1408. a Hofwine DN. V 427, 1431. a Hofwine DN.
VIII 321, 1432. Hoffuin 1600.Vi,Vi. 1640. Hoffuind, Hoffue (2
Gaarde) 1667. Howind nordre og søndre 1723. — Jfr. ovenfor S. 60
de Former, hvori Sognenavnet findes skrevet.
Hofvin, antagelig sms. af hof n. med vin; maa antages at betyde:
Tempeljord, Eiendom, som tilhører et Tempel, men kunde vist ogsaa være
kaldet saa, fordi der stod et Tempel paa Gaarden. Ofte forekommende Navn,
særlig paa Østlandet. Da n nu ikke høres i Udtalen, kan Navnet let
forvexles med det ogsaa ofte som Gaardnavn brugte Hof i, Dat. af hof, naar
ikke ret gamle Skriftformer haves.
105. Aakeberg. Udt. akkebtér eller akebcÉr. — Vakabærgh
RB. 140. Wakeberg DN. IV 720. 722, 1476. 1477. Aageberg 1600.
Vi. Ageberg 1640. 1667. Aageberg 1723.
De to først anførte ældre Skriftformer vise, at Iste Leds Stamme opr.
har begyndt med v-. Det samme er Tilfældet med Aakeberg ved Oslo, som
i MA. skrives Valkaberg (Fornm. s. VIII 408—410. X 154). Til Forklaring
af disse Navne kan anføres, at Valki og Valka ere sandsynlige
«Kjæle-former» af Personnavnene Valgarðr og V a 1 g e r ð r (det sidste bruges endnu
saaledes paa Island, Vigfussons Ordbog S. XXXIV). Gaarden her i
Spydeberg kunde godt tænkes at være opkaldt efter Stedet ved Oslo og ligesom
dette at have hedet Valkaberg. Det eneste lignende Navn, jeg har seet,
er et Valckegiorde, anført i St. 46 fra Bø Tim.
106—108. Aassum nordre, østre og vestre. — i Odzsæimi
(østre og nørste) RB. 141. a Odzæimi (nørste) RB. 177. Odzini RB.
256. a Ozzeimæ DN. IV 739, 1490. Aa,8im St. 13 b. Aadseim OG.
54. Aadßum 1600.Vi,Vi,Vi- Aßemb 1640. (3 Gaarde) 1667. Aassem,
Aasem (3 Gaarde) 1723.
Oddseimr, af od dr m., Odd, Spids, og hei mr. Da -hei m r neppe i
virkelig gamle Sammensætninger kan paavises forbundet med Personnavne, kan her
ikke tænkes paa Mandsnavnet Odd; 1ste Led maa være od dr m. i Betydning:
fremstikkende Spids af Land. Saaledes bruges Ordet efter Aasen endnu i
Bygdemaal, i hvilke dog den afledede Form Odde er endnu mere udbredt i
denne Betydning. Gaarden maa være benævnt efter en Odde i Glommen.
Samme Navn findes i Vinger, No. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
