Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. SKIPTVET
87
Froerrudt St. 16 b. Froerudt, Frorødt 1600.Vi. Frauerød 1639.
Fruerød 1640. Froverøed 1667. Fraagerud 1723.
Fróðaruð, af Mandsnavnet Frode (Fróði).
62,4. Bilidt. Udt. Wlett.
Jfr. Askim No. 53,16.
63. Yang. Udt. vang. — Vanger (Nom. Ent.) RB. 175. Vanng
St. 16. Vanngh 1600. Vi. Vang 1640. 1667. Wang 1723.
V ang r m., græsbevoxet Slette, Grønning.
64. Laum. Udt. læmmen. — Ladæimer (Nom. Ent.) RB. 175.
Lodeime DN. X 184, 1469. Ladim St. 16. 1600.Vi- Ladimb 1640.
Laimb 1667. Laim 1723.
Laöeimr, sms. med heimr. Forklaringen usikker. Gaarden ligger
ikke saaledes til. at man med Rimelighed kan tænke paa laða (hlaða), at
indlade Varer paa Fartøi, hvoraf ellers mange Stedsnavne komme, som Laberget,
Lahelle, og Navnet er maaske for gammelt til at kunne forklares af laða
(hlaða) f., en Lade (Hølade). Det er sammendraget i Udtalen paa samme
Maade, som f. Ex. Vadeim i Kirkebø er blevet til Veim, Viðheimr i
Aurland til det samme, Stadeim i Sunnelven til Steim. Det maa være denne
Forkortning, hvorved Navnets Lighed med andre med heimr sammensatte
Navne i Egnen blev fordunklet, som har bevirket, at det har faaet Artikelen
tilføiet, hvilket i denne Del af Landet er ganske usædvanligt ved Navne paa
-heimr.
65. Rød. Udt. rø. — Rud RB. 175. Rudt St. 15.
1600.Vi-Røe 1640. Røed 1667. 1723.
Ruð n., Rydning. Paa enkelte Steder udtales, som her, u som ø i dette
Navn, naar det er usammensat, medens -rud i Sammensætning beholder det
oprindelige u. Dette sker kun i Bygder, der grændse til Strækninger, hvor
Navnet udtales med ø i alle Tilfælde, som her i Smaalenene i de ydre Bygder.
— De to følgende Gaarde ere sikkert Dele af den samme oprindelige Gaard
Ruð, som senere have faaet Særnavne efter Eiere.
66. Finsrud. Udt. finnsru. — Findzruðh RB. 175.
Findtz-rudt St. 16. 1600.Vi. Findtzrød 1640. Findzrød 1667. Findsrud
1723.
Finnsruö, af Mandsnavnet Finn (Finnr).
67. Aslaksrud. Udt. assl<Érsru. — Aslaksrud DN. V 214,
1376. RB. 174. Aslacksrudt St. 16 b. Aslachrødt 1600.Vi.
Aslach-rød 1640. Aslachsrøed 1667. Aslachsrud 1723.
Asláksruð, af Mandsnavnet Aslak (Aslákr).
67, 1. tri lippe. Udt. gluppe.
Gluppa f., endnu oftere Gloppa, bruges endnu i Betydningerne: Hule,
Kløft i et Bjerg; bråt Fordybning i Jorden; smal Aabning, Sprække (Aasen
og Ross, der anføre Formen Gluppa som brugt i Smaalenene, paa Romerike
og paa Hedemarken; den findes allerede i RB. 273 om en Gaard i Glemminge).
Her sigter Navnet maaske til en Sænkning mellem to Aaser lidt nordligere.
67, 2. Røaas. Udt. ro ås.
Se Spydeberg No. 74, 2.
68. Tister østre. Udt. mst<Ér. — Wister 1600.Vi. Wister
med Schiffuerød 1667. Wister østre (Pl. Stoctiebæchen) 1723.
Vi flås ta ð i r?, se No. 47, der er Del af samme Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
