Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■i. RAKKESTAD
111
ledet (se om dette Indl.); i Oldnorsk har det vel lydt Vælir. Samme Navn er
antagelig Væle i Nordre Land, hvorimod det ligelydende Navn i Ævanger
svarer til oldnorsk Vælin, sms. af vin med det samme Vaal.
135. Pilhaug. Udt. pí’lau. — Piilsshowgenn 1520. Pillhough
1604.Vi. Pilhoug 1594. 1624. Pilhoug med Holted 1723.
Pilhaug r, af Trænavnet Pil (piil m.), der forresten ikke er meget
brugt i Stedsnavne.
136. Sølskot. Udt. søllsJcøtt. — Sødschod 1594. Sidschudt
1604. Vi. Sødschud 1624. Sølfschut 1723.
* Setsskaut n.?, se Skiptvet No. 22,8.
137. Laaby. Udt. løbby. — i Læbbæ i Nakkæimækrokæ DN.
III 282, 1368. a Logbæ DN. IX 170, 1370. Lobbe DN. XIII 26,
1370. i Loghbø RB. 157. i Logby DN. IX 199, 1404. i Logby DN.
VIII 312, 1427. 402, 1462. Lowffby DN. II 767, 1512. Looby, Loby
DN. VIII 677. 678, 1531. Loby NRJ. I 24. St. 25 b. Loubve 1604.
Vi. Lougbve 1624. (Pl. Damen) 1723.
Navnet haves ellers i Berg Sml., paa Modum og paa Eker (paa de to
sidste Steder nu i Formen Lobben). Ogsaa paa disse Steder findes tildels i
MA. skrevet Logbýr. Denne Form er dog sikkert allerede temmelig fjern
fra den oprindelige (de anførte Former fra DN. III 282 og XIII 26 forudsætte,
at Navnet allerede da udtaltes omtrent som nu); nogen rimelig Forklaring er
ikke funden.
138. 139. Nakkjum øvre og nedre. Udt. ndk}kjømm {na’lf). —
i Nakkæimom (feilagtigt trykt Nakkænnom) RB. 157. a Nakkemom
DN. I 520, 1430. Nackim, Nackeim (øvre) DN. II 767, 1512. Nakyn
DN. VIII 678, 1531. Grændenavn Nakkeimakrokr DN. III 282,
1368. Nackeim 1520. Nackem St. 25. Nackim 1594. 1604. Vi,
Vi-1624. Naehim øvre (Pl. Maasen) og nedre med Udmarkstykket Leerud
og Hjemmeenget Skindertorp 1723.
Nakkeimar, sms. med heimr. Iste Led maa vel antages at være det
samme, som man har i det nærliggende Nokkerud. Da begge Gaarde ligge
ved den samme Bæk, bliver det rimeligt i dette Led at søge et Elvenavn.
Noget saadant af denne Stamme kjendes dog ikke ellers. Gaardnavnet Nakkjum
har man ogsaa i Lardal, hvor der i MA. skrives Nokkeimr (DN. I 493. X 782).
140. Nokkerud. Udt. nälckeru. — Nackerrudt St. 25.
Noche-rud 1723.
Se foregaaende No.
141. Heier østre. Udt. heickr. — a Heidom BB. 157. Heir
1594. Heier 1604.Vi. Heyer 1723.
Heiðar, Flt. af heiör f., se Indl. Jfr. No. 58.
142. Smedshaiig. Udt. smessciu. — a Smidsaughum DN. II
234, 1347. Smessogh, Smesogh DN. XI 822, 1569. Smidtzow 1604.
Vi. Smidtzhoug 1594. 1624. 1723.
Smiðshaugar, sms. med Mandsnavnet Smed (Smiðr), der kan
paa-vises brugt paa Østlandet endnu i 18de Aarh.
143. I)i il torp. Udt. dinntørp. — Dingtorp 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Eidsberg. Oprindelse ukjendt. Mulig ligger
et Elvenavn skjult i Iste Led; jfr. Elvenavnet Dindøla i Opdal, der
utvivlsomt udgaar fra et oprindeligt usms. Navn paa Elven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
