- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 1. Smaalenenes amt /
112

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

. SMAALENENE

144. Nordby søndre. Udt. nolhy. — Nordbye 1604.Vi. 1723.

N o r ð b ý r, Nordgaavden.

1-45. Stamsaas. Udt. stammsås. — Stonßaas 1594.
Stambs-aas 1604. Vi- Stamsaas 1723.

Kunde være * S ta I n sås s, af stafn m. (se Indl.), og maatte da sigte
til et nærliggende Aasfreinspring. Rimeligere dog af det i Folkesproget
brugelige Stamm m., Dæmning, opdæmmet Vand; der er Fossefald og Sagbrug
i Elven ved Gaarden.

146. Haug søndre. Udt. hau. — a Haughi RB. 157. Houg
1604. Vi. 1723.

Haugr m., Haug, Høide.

147. Aasen. Udt. åsen. — Aassen 1723.

Ligger under en Aas, Hangsaaseii.

148. Paalsrud. Udt. på’lsru. — Poulsrud 1723.

Pálsruð, af Mandsnavnet Paal (Páll).

149. 150. Skorpholt store og lille. Udt. sicørphølt. —
Skorp-holdt 1594. Skorpholt 1604.Vi. Scharpholt og Lille Sch. 1723.

* Skarpholt?, af Adj. skarpr, skarp, der indgaar i mange
Steds-navne, deriblandt ogsaa meget gamle, som det med vin sms. Ske r pin
(Skjerpe), der findes i Ringsaker og paa fl. St. I Navne har Ordet vel Hensyn
til skarp Jordvei (skrind, ufrugtbar, stenet eller berget Jord).

151. Titterud store. Udt. tVtteru. — Thitterrudt St. 25 b.
Titerud 1594. Thitterudt 1604. Vi- Thitterød 1624. Titteruud 1723.

Kan være beslægtet med Tettum (Titteimr), No. 117 i Spydeberg. En
anden Mulighed var kanske, at den oprindelige Form kunde være Tituruö, af
Tita f., som nu bruges om forskjellige Arter af Smaafugl. Dette Ord er vist
gammelt, da man i Oldnorsk har et deraf dannet Deminutiv titlingr.
Fuglenavnet kunde være brugt som Elvenavn, ligesom adskillige andre
Fuglenavne (ogsaa Navne paa smaa Fugle, som igöa, jfr. Thj. VSS. 1891 S. 173).
Store Titterud og Lille T. (No. 183 nedenfor) ligge hver paa sin Side af den
lille Elv, som falder ud i Ertevandet søndenfor Erte. Til nogen Støtte for
sidste Formodning kunde det tjene, at man i Hof i Solør har et Titerud, der
i RB. 454 skrives Ti tur ud; en Gaard af dette Navn findes ogsaa i Høland.

152. Gaminelsrud. Udt. gdmmælsru. — Gamalsruð (vestre)
RB. 157. Garn aisrud DN. I 525, 1431. Gamilßrød 1594. 1604. Vi.
Gammelsrud 1723.

Gamalsruö, af Mandsnavnet Gammel (Gama 11), der endnu bruges
paa enkelte Steder.

153. Lunde. Udt. lunne. — Lunde 1594. 1604.Vi- 1624. med
Hellerud 1723.

* Lundi, Dat. af lun dr m., Lund, Skovholt.

154. Heller. Udt. hælldZr. — i Hællom RB. 159. Helder
1594. Heller 1604-Vi. 1723.

* Heil ur?, Flt. af hella f., Helle, fladt Berg.

155. Lannem. Udt. lannømm. — Landim 1604.x/2- Lannam
1624. Landnam 1723.

De sidst anførte ældre Skriftformer forudsætte som opr. Form Landnåm
n., Land, taget i Besiddelse (af nema, tage). Man kunde kanske ogsaa tænke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/1/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free