Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
. SMAALENENE
Grindimellem (Pladse i V. Gausdal og i Gjerpen), Kjemimellem (0. Moland o.
fl. St.), Kievmellem (Sel), Myrmellem (Urskog o. fl. St.). Se ogsaa Eidsberg
No. 15. Vatnemellem findes ogsaa i Aremark.
163. Bjørke. Udt. bjø’rke. — Bierche 1723.
* Bjarka f. Da dette ofte findes som Elvenavn (jfr. Skiptvet No. 12, 3),
har Navnet maaske oprindelig tilhørt den her i Skjeklevandet mundende Bæk
fra Glomsrudvandet.
164. Holen. Udt. Ulen. — Hoellen 1723.
Hóll m., se Indl.
165. Velund. Udt. velunn. — Wedlund 1723.
Stedets afsides Beliggenhed og den Omstændighed, at det først sent
nævnes i Jordebøgerne, gjør Sammensætning med vé, Helligdom, lidet trolig.
Derimod kunde, da Gaarden ligger omgivet af Skov, Forklaring af vi ðr, Skov,
være rimelig; Meningen maatte da snarest være: den i Skovbygden liggende
Lund-Gaard.
166. Gjuver. Udt. jütér. — Se Berg Sml., hvorhen
Hovedbruget af dette No. nu er overført (No. 140).
166. 1. G rasholt. Udt. gra sølt.
G ras ho lt, det græsrige Holt.
167. Kiever. Udt. kievter. — Kleuer 1594. Kleffuer 1604.Vi.
* Kl ei far, Flt. af kleif f., bråt Bakke.
168. Tronsætret. Udt. trö’nnscetre. — Nævnt 1723 som
Underbrug til Elgutu og Erte-Gaardene.
Af Mandsnavnet Trond. Ordet Sæter er her og paa flere Steder i Østre
Smaalenene Intetkjønsord.
169. Strand. Udt. strann. — Strand 1594. 1604.7a. 1723.
Strond f., Strand; ligger ved Ertevandet.
170. Snopestad. Udt. snó’pesta eller snoppesta. — Nævnt
1723 som Underbrug til Nedre Erte.
Navnet findes ogsaa i Varteig (No. 24). Der er Grund til at tro, at det
ikke er ret gammelt; maaske af et Mandstilnavn (jfr. K. Rygh S. 63).
171. Elgutu. Udt. tellegutu. — i Æidhgotu RB. 157. Ergudt
1594. Erguttu 1604.Vi. Ergu’tte 1624. Illgutte med Kibenebben og
Kindslund (PI. 1/3 Trondsæter) 1723.
Eiðgata f. Ligger ved Enden af en ikke lang Skovvei, som fra
Ertevandet fører over til Søen Langen i Skjeberg. Her er altsaa det Eid, som
har givet Grund til Benævnelsen: Veien over Eidet. Med Hensyn til
Overgangen fra ð til 1 kan sammenlignes Odberg i Hedrum, opr. Auðberg (RB.
49. 59), nu udt. Aallbær. — Navnet paa det 1723 nævnte Underbrug
Kibenebben skriver sig fra det gamle, fra Nedertydsk laante Ord «Kivenæb», som
i Slutningen af Middelalderen brugtes om et Udenværk til Forstærkning af
en Fæstningsport. Dets Anvendelse som Stedsnavn maa bero paa
Sammenligning af en Bergpvnt eller lign. med et saadant Fæstningsværk. Det findes
paa et Par Steder" til i Norge (Slagen, Rissen). Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 245
og Finskt Museum I S. 7 (Ordet brugt som Stedsnavn i Finland).
172. Knoll. Udt. knøll. — Knoldt 1594. 1604.Vi- Knold
1723.
Kno! Ir m., Bergknold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
