Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
. SMAALENENE
182. Orud. Udt. örö. — Orrarud RB. 159. Aarud 1594.
1604. Vi. Oruud 1723.
Orraruö, her vel ikke af Fuglenavnet orri, Aarfugl (jfr. No. 118),
men af dette brugt som Mandstilnavn; mulig har det ogsaa været brugt som
virkeligt Navn. Vokalen o i 2den Stavelse er fremkommet af u ved
Paavirkning af 1ste Stavelses Vokal.
183. Titterud lille. Udt. titteru. — Titerud 1594. Lille
Titterud 1723.
Se No. 151.
183,3. Reret. Udt. ré’re.
Reiðr (Hreiðr) n., Fuglerede; findes ikke saa sjelden brugt som
Gaardnavn, alene og i Sammensætningen Krákureiðr (Kraakeredet).
184. Lyselbraate. Udt. lysebråtå. — i Liosabrota RB. 161.
Liußebrott 1594. Liußebrotte 1604.7i. 1624. Lysebraate 1723.
* Ljósibroti m., ligefrem oversat: den lyse Braate. Hvad det er,
som har skaffet Braaten Navn af <den lyse», vil det kanske ikke være saa
let at paavise.
184. 1. Kjensrud. Kaldes tcängehytta.
185. Lund søndre. Udt. lunn. — Lund 1594. 1604.7i. 1723.
Lundr m., Lund, Skovholt.
186. Stomperud. Udt. stömperu. — Stumperødt
1604.7i-Stomperød 1594. 1624. Stomperud 1723.
* Stumparuð. Dette Navn findes oftere østenfjelds (saaledes i
Rødenes, i Høland, i S. Odalen, i Strømmen) og 1 Gang nordenfjelds (i Rindalen).
Navnet maa skrive sig fra et gammelt Ord s t u m p r m., med Betydning:
Stubbe, Rodstubbe efter et afhugget Træ. Det bliver altsaa enstydigt med
det ikke sjeldne Stuverud (af oldnorsk stúfr, med samme Betydning) og det
meget hyppige Stubberud (oldnorsk Form Stubbarud, RB. 452, hvoraf lader
sig slutte til et oldnorsk stubbr).
187. 188. Erte øvre og nedre. Udt. ælte. — Ertte 1604.
7i,7i. Erte 1594. 1624. Erte nedre med Snabestad og Erteskougen
(PI. 7s Trondsæter) og E. øvre med Ysestad (PI. 7s Trondsæter) 1723.
Der kan vist ingen Tvivl være om, at Navnet kommer af elptr (alpt)
f., en Svane. Dette Ord ligger til Grund for en Mængde norske Stedsnavne,
i hvilke det har antaget mange forskjellige Former i Nutidens Udtale (Alp-,
Alt-, Art,, Eft-, Ekt-, Elt, Emt-, Ept-, Ert, Ett, Oft-, Olt-, Ort-, Øft, Okt-, Ørt-).
Disse Navnes Hyppighed er for den største Del at forklare af, at Ordet i
stor Udstrækning har været anvendt til Dannelse af Elves og Søers Navne.
Her i Rakkestad kan man tænke sig Navnets Oprindelse paa to Maader,
hvorefter ogsaa dets grammatiske Form vilde blive noget forskjellig. Det kunde
enten fra først af have tilhørt den Elv, som noget søndenfor Gaarden falder
i Ertevandet. Har denne hedet Elptr, kunde dette Navn være overført paa
Gaarden i Flertalsform, E lp tar, hvoraf det nuværende Erte vel kunde
forklares. Flertalsnavne pleie nu her i Egnen at ende paa -er, men i dette Fald
kunde r være bortfaldet af Vellydshensyn, paa Grund af den forudgaaende
tykke l’Lyd. Eller Erte kunde svare til Elptir m., som da maatte have
været Navn paa Ertevandet (der kan virkelig paavises Søer af dette Navn,
nu Økteren eller Ørteren). Der er ovenfor formodet andre Navne baade for
Elven (Tita, se No. 151) og for Søen (Fyrir, se No. 72); hvis alle de
fremsatte Formodninger ere rigtige, maatte begge da have havt forskjellige Navne
til forskjellige Tider i gamle Dage, hvilket ser ud til af og til at være
forekommet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
