Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
. SMAALENENE
OS SOGrN.
Sognets Navn: Os. Udt. os.
Ældre Navneformer: Oss k. RB. 163. DN. XI 179, 1457.
Ose sokn DN. IV 271, 1348. Ooss s. RB. 163.
Ossebygd DN. I 380, 1389. Oosbygd DN. I 677, 1485, III 681,
1482. V 539, 1447. Ossbygdh DN. XI 179, 1457. Awsbygd DN.
II 747, 1501.
Oss m., Elvemunding. Kirken og Sognet ere benævnte efter en tidligere
existerende Gaard af dette Navn paa Nordsiden af Kakkestadelvens Udløb i
Glommen; Gaarden er allerede i Middelalderen bleven udpartet, hvorved det
oprindelige Fællesnavn er forsvundet (se ved No. 216 nedenfor).
Gaardenes Navne: 196. Stemme. Udt. stæmme. — i
Stemmene (lille) i Osbygden DN. II 747, 1501. Stemmen 1594.
Stem-menn 1604.7i. Stemmen 1624. Stemmen med Lille St. 1723.
* Stemma f.? Ordet bruges nu i Folkesproget om Dæmning og
op-dæmmet Vand; det har sikkert allerede været brugt i Oldnorsk, som har det
af samme Kod dannede Verbum stemma, opdæmme, sætte Dæmning for.
196, 1. Engedal. Udt. céngedét.
Jfr. No. 67, 3.
196. 10. Skarpno. Udt. skférpnö.
Navnet, der vist ikke er ret gammelt, findes ogsaa i Eidsberg (No. 63, 4),
hvor det udtales Skartno. Paa begge Steder skrives alm. Skarpnor, og det
er ogsaa muligt, at her oprindelig har været et r i Udlyden, som er bortfaldet
i Udtalen. Skarpnor, udt. -nol med «tykt» 1, findes ogsaa paa et Par Steder
paa Hedemarken (Furnes No. 208,10 og Komedal No. 100,3). Af samme
Oprindelse er vel ogsaa Aasnavnet Skartnodalshøgda i Urskog.
197. Toften. Udt. tø’f ten. — Tuft RB. 158. Tofften 1594.
Tøffttenn 1604.7i. Tøfften 1624. Tøften 1723.
Tupt f., Tomt, se Indl.
197,3. Pantelioltet. Udt. pantehøJte.
197,5. Fliseliaugen. Udt. fU’sehauen.
198. Kaallien. Udt. Jcattia. — Kailid DN. III 297, 1373.
Kolliienn 1520. Koellinn 1624. Korlien 1723.
Formen Kailid (d. e. Kállíð) saa tidlig som i 1373 synes at gjøre det
umuligt baade at forklare Navnet af kol n., Kul, og af Mandsnavnet Kári,
hvorpaa den i senere Tid brugte Skrivemaade Korlien, Kaarlien kunde tyde.
Det ligger da nær at tænke paa Plantenavnet kål n., Kaal; i Sammensætning
med liö maatte da dette antages at sigte til en vildtvoxende Plante. Muligt
vel ogsaa Kalfalíð, Kalvelien, jfr. Kaalstad i Kraakstad (opr. KalfsstaÖir?).
198,2. Skrabben. Udt. shæ’lben.
Se Trøgstad No. 41, 3.
199. Fonnerud. Udt. fø’nneru. — Fonderød 1594.
Funderødt 1604.72. Funnerød 1624. Funderud 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>