Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■i. RAKKESTAD
119
* Fornaruð. Kan forklares af Adj. forn, gammel
(«Gammelryd-ningen»); men kommer vel snarest af Mandsnavnet Forni, der endnu i den
senere MA. sees at have været brugt netop i Egnene østenfor Kristianiafjorden,
og hvorfra flere Gaardnavne stamme (som Fonnerud i Rødenes, Fonstad i
Øier og i 0. Gausdal).
200. Buslet. Udt. buslætt. — i Budasletto RB. 158.
Bude-slett St. 25. Bouslett 1594. Bueslet 1604.72. 1723.
De ældre Former vise, at Navnet kommer af búð f-, og Beliggenheden,
at det nærmest er dannet af Gaardnavnet Búðir (Buer, No. 228. 229)
lige-overfor, paa den anden Side af Elven. Altsaa opr. en Part af denne Gaard
og gammel Form Búðaslétta f.
201. Rud store. Udt. rú. — Rødt 1594. Rudt 1604.Vi.
Ruud (Pl. Myren) 1723.
Ruð n., Rydning.
202. Myren. Udt. myra.
Var 1723 Plads under Store Rud, se No. 201.
20.3. Kjelsrud. Udt. Jçællsru. — Kjelsrud 1723.
* Ketil sruð, af Mandsnavnet Ketil (Ketill).
204. Sævis-Ødegaarden. Udt. sæves-øgælen. — Sæwes
Ødegaard 1723.
Se No. 205.
205. Sævis. Udt. soéves. — i Sæfissi RB. 160. Sewess 1520.
Søuiß 1594. Seuis 1604.Vi. Sæffuis 1624. Sæwes søndre med
Dahlen og S. nordre med Meredahlen 1723.
Navnet er enestaaende i Landet og klinger besynderligt. Iste Led er
mulig sef n., Siv; som andet Led kunde tænkes fyssi n. (fyrsi), der findes
ellers som afledet Form af f o r s, Fos, i sammensatte Navne. Opr. Form
isaa-fald Sef fyssi, Sivfossen. Der er nok en Fos i Rakkestadelven strax
ovenfor Gaarden.
205.1. Mærradalen. Udt. mærradcden.
205.2. Gordalen. Udt. gø’rrdælen.
Af g or n., i Betydning Dynd, Mudder, hvori det bruges i adskillige
Stedsnavne (særlig hyppigt Gortjern).
205, 7. Slottet. Udt. slåtte.
Har sit Navn efter en i Nærheden liggende gammel Bygdeborg
«Sævis-slottet«, af hvis Mure endnu Levninger ere tilbage (se Fortidsmindesforeningens
Aarsberetning for 1882 S. 35).
206. Berg. Udt. bærj. — Bærgh RB. 163. Berrig 1594.
Berrigh 1604.Vi,V2. Bierg 1624. Berg med Støtten 1723.
Berg n., her maaske efter fremstikkende Fjeld i Gaardens Jordvei.
206, 2. Støten. Udt. stø ten. — i Støytunne RB. 159. halfua
Støtona i Osfjerdingen i Rakkestad S. DN. III 452, 1414. Støtten
1723 (Underbrug til Berg, se ovenfor).
S tøyta f., eller i bestemt Form Støy tan. Den nuværende
Udtaleform forudsætter derimod et Enstavelsesnavn og leder til at tænke paa det
hos Aasen anførte Støyt m., Fjeldtop med steil eller tver Side, som findes i
nogle nordenfjeldske Fjeldnavne (alm. skr. Støten). Lidt søndenfor Gaarden
findes en Aaspynt, som efter Kartet synes at ende temmelig bråt mod N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
