Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. EIDSBERG
133
13. Sletner. Udt. stettncér. — vidher Slethnar RB. 164. i
Sletnom DN. V 601, 1460. Slettner 1593. 1604.Vi. 1612. Sletner
med Gillingsrud, Sandbæch, Almareh, Schougen 1723.
Slétnar f. Maa være Flertal af et Substantiv, dannet af Adj. sléttr,
jevn, og betyde: Sletterne. Navnet findes ellers i Skiptvet (No. 12, 24, hvor
det dog mulig skyldes Opkaldelse efter Gaarden i Eidsberg), i Urskog, i
Høland og i Selbu (her nu: Sletnan); ogsaa i Sogndal Stv. har der været en
Gaard af dette Navn (i 17de Aarh. skr. Sletne).
13.6. Gislingrud. Udt. ji sslingru. — Geslensrud RB. 165.
Mulig opr. Gislaugsruð, af Mandsnavnet Gislaugr. Et Mandsnavn
Gisleifr kunde ogsaa tænkes at have været brugt. Med Hensyn til den
nuværende Forms Tilblivelse er at sammenligne Trøgstad No. 161 og No. 11
ovenfor. Formen i RB., der vel neppe er helt rigtig, antyder, at n allerede
ved den Tid var indkommet i Udtalen.
13.7. Toppen. Udt. tappen.
Ikke sjeldent nyere Navn paa høitliggende Steder.
13, 9. Grefsli. Udt. gr ce ff li (!).
Sikkert opkaldt efter No. 93 i Trøgstad.
13, 10. Elmark. Udt. ælmarTc. — Eilinimork RB. 253.
* Elinarmork, af Kvindenavnet Elin, der meget ofte i MA. findes
skrevet Eilin. I senere Tid feilagtigt skr. Almark, fordi man har opfattet
æ-Lyden i Udtalen som et urent udtalt a.
13. 11. Myraas. Udt. my rås.
14. Moen nordre. Udt. mo’n. — a Moonom, i Mooe (vestre)
RB. 166. 171. 173. i Monum i Tenols Fjerding DN. IV 743, 1492.
Moen NRJ. I 25. Monn 1604.Vi. Moen nordre 1723.
Mórinn, bestemt Form a?"mo r m., Mo. Jfr. No. 41.
15. Aas. Udt. ås. — Aas RB. 164. 166. 173. Aaß 1604.Vi.
1612. Aas med Bachen og Weje mellem 1723.
Ass m.; har Navn af Beliggenhed under en Høide. Jfr. No. 33. Weje
mellem (1723) er vist at læse som ét Ord, svarende til oldn. Vegamillum,
mellem Veiene; jfr. Rakkestad No. 162.
15. 4. Bakker. Udt. IdhMr. — Backer St. 18.
16. Hjelmark. Udt. jck’lmœrh. — Hialmork RB. 166.
Hiel-marck 1593. Hiellmarck 1604.Vi. Hielmarck 1612. Hielmarch (Pl.
Tygerud, Hoelen, Hoegaard) 1723.
Hj alm ork. Oprindelse og Betydning ubekjendt. Iste Led kan ikke
være hjallr m., flad Forhøining, Afsats i en bråt Helding, da dette Ord har
dobbelt 1, som ikke kunde være gaaet over til tykt 1 i Udtalen.
Hjalm-morlt, af hjal mr, Ståk, synes heller ikke rimeligt, da dette nu vel snarest
maatte være udt. Jammark.
17. Slitu. Udt. sti tu. — i Sletto (2 Gaarde) RB. 173. Slittu
1593. Slettu 1604.Vi. Slittu 1612. Slitue med Muslund og Tenor
1723.
Slétta f., Slette. Paa Overgangen fra e til i i Ord af denne Stamme
er ikke fundet noget Exempel ellers. Om det 1723 nævnte Underbrug Tenor
se «Nedlagte Kirker» nedenfor.
17, 1. Nordby. Udt. nVlby. — Nordby (Akk.) RB. 245.
Nor-bye 1723 (var da eget Brug).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
