Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
. SMAALENENE
Norðbýr, Nordgaarden; vel opr. Part af Slitu.
18. Bækkevar. Udt. baiJcfcevär. — i Bekkiahuarue RB. 171.
i Bekkiarhuarfuene RB. 173. Bekkiarhuarf RB 253. Becheward
1723.74.
ßekkj arh varf n., Bækkekrumning, se Askim No. 34.
19. Kjeserud vestre. Udt. Jçé’svu. — Køysurud RB. 165.
Kæsrudh DN. I 474, 1418. Kiißerrudt St. 17 b." Kießrud 1593.
Kießerødt 1604.7i. Kießerud 1612. Kejsrud 1723.
KøysuruÖ, af køysa f., Kat (Hunkat), svarende som Hunkjønsform
til Hankjønsformen kausi, der er omtalt ved Trøgstad ovfr. S. 31. I
Gaardnavne er det vel, ligesom kausi, indkommet ved Brug som Tilnavn til
Mennesker. Samme Navn findes i Hærland Sogn (No. 184 nedenfor); ogsaa
Kei-serud i Aasnes synes at være af samme Oprindelse.
20. Sulerud. Udt. suleru. — Suflurud BB. 166. 167. 168.
Suflærud i Tenol S. DN. V 328, 1409. Suflorud DN. I 474, 1418.
Szulrudtt DN. IV 828, 1550. Sullerrudt, Sulrødt St. 18. Sullerud
1593. Sullerødt 1604.7i. Sullerud (PI. Frosterud) 1723.
Sufluruö. Kommer antagelig af et Elvenavn Sufla, som maa have
tilhørt den strax østenfor rindende lille Elv. Sulerud findes ogsaa i Søruin
og i Enebak; men det vides ikke, om det der har samme Oprindelse (jfr.
ogsaa Askim No. 78,6). Der findes flere Elve i Landet, som endnu have
Navnet Sula, men disse ere sikkert eller sandsynlig af anden Stamme. Om
det 1723 anførte Pladsnavn Frosterød se Askim No. 96, 2.
21. Belgen. Udt. bce’ljen. — i Bælgenom RB. 149. i Belgh
(nordre) BB. 173. til Belgen, i Belgeno (vestre og østre) i Tenols
Fjerding DN. IV 749, 1495. Belgenn St. 14 b. 1612. Belgen Í723.1/i.
* Belgrinn, af belgr m., Dyreskind, som er afflaaet helt, uden at
opskjæres i Bugen; ogsaa om en af et saadant Skind dannet Pose. Findes
som Gaardnavn ogsaa i Vaaler Sml. og paa Eker; forøvrigt som Navn paa
Skjær, Indsøer og Sund, overalt mindre alm. I de fleste Tilfælde grunder
Navnegivelsen sig vistnok her paa Sammenligning med en Bælgs Udseende.
Særlig kunde tænkes paa en nærliggende Fos, som havde baaret Navnet; se
ovfr. S. 126. I nærværende Tilfælde er der dog efter Beliggenheden neppe
Grund til at antage dette.
21, 1. Lunder.
Er et nyt Navn, givet for ikke længe siden af en Eier.
22. Berg vestre. Udt. bærj. — i Bærghi (2 Gaarde) BB. 165.
166. i Berghi, undir Berghi RB. 169. i Berghi BB. 272. Beriig DN.
XIII 809, 1562. Berg NBJ. I 25. Berig St. 17 b. Bierg 1593.
Berigh 1604.7i. Berrig 1612. Berg med Lille Belgen (Pl. Fieldbu)
1723.
Berg n., Berg; skulde efter en af de anførte gamle Former (undir
Ber gi) være kaldet efter Beliggenhed under et Berg. Jfr. No. 63 og 145.
2.3. Klov. Udt. Møv. — Kloff 1593. Kleff 1604.Vi. Kløffuen
1612. Kloff 1616. Klow 1723.
* Klauf f.?. se ovenfor S. 73. Maaske benævnt efter en Kløft eller et
Skar i den nærliggende Høide.
24. Stensrud. Udt. sté’nsru. — Steensrud 1723.7i-
* Steinsruö?, af Mandsnavnet Stein (Steinn), se Trøgstad No. 24,2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
