Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
. SMAALENENE
99. Jerud. Udt. jeru. — Gierud 1616. 1723.74.
Efter de ældre Skriftformer kan der være Formodning for, at Navnet i
sin oprindelige Form har begyndt med G-, skjønt dette ingenlunde sikkert
tør antages blot efter saa sene Jordebøgers Yidnesbyrd. Forøvrigt vides intet
at anføre til Oplysning.
100. Fonningsrud. Udt. fø’nningsru. — Foningsrud 1593.
Fundingsrud 1604.7a. Fuingsrud (!) 1612. Fundingsrad 1616. 1723.
Navne med samme 1ste Led synes man at have i Funningrud paa
Nesodden og Funningsland i Hjelmeland. Man kan maaske tænke paa det gamle
Mandsnavn Fundinn (funden), der kan paavises i Sverige og Danmark
(Lundgren S. 60. O. Nielsen S. 28).
100,4. Fonnerud. Udt. fø nneru.
* Fornar uð, af Mandsnavnet F o r ni, se Rakkestad No. 199; her dog
maaske indkommet ved Opkaldelse.
100.8. Skjervingen. Udt. sjcérvingen.
* Skerfeng?, af eng f., en Eng. Med Hensyn til Formen henvises til
Trøgstad No. 94,4. 1ste Led kan mulig være Elvenavnet Skjerva (Skerfa
d. e. Elv, som løber over Skarv, Fjeldgrund); her er en Bæk.
100.9. Kastet. Udt. Tcasste.
Jfr. Askim No. 21, 6.
101. Gutu. Udt. gutu. — Gutu 1593. 1604.7a. Guttu 1612.
Guttue 1723.
* Gata f., Vei.
102. Teltturen. Udt. tutturen. — i Totre RB. 167 s. i Torttre
RB. 169. Tuttullen 1616. Tuturen 1723.7*.
Efter Formerne i RB. kunde man formode Navnet dannet af
Plantenavnet Turt, Tort (Sonchus alpinus eller Mulgedium alpinum), hvoraf vel Turter
i Maridalen og Turtum i Lom ere at forklare, ligesom en hel Del med
Turt-begyndende Navne paa Sætre og Fjelde og flere nordlandske Navne, der
begynde med Torten- (jfr. den hos Aasen nævnte vestlandske Form Tortna af
Plantenavnet). Planten benyttedes i Fortiden som Menneskeføde, som endnu
af Lapperne. Dermed lader dog Navnets nuv. Form sig vanskelig forlige; den
leder snarere til at tænke paa Oldnorsk turturi m., Turteldue. Som
Gaardnavn vilde rigtignok dette Ord være meget paafaldende; Fuglenavne pleie
ellers ikke at optræde saaledes uden gjennem deres Brug som Elvenavne.
103. Berger vestre. Udt. bærjoér. ■— i Bærghom RB. 164.
i Berghum RB. 272. Berger 1604.7-1. 1723.
Bergar f., Flt. af berg n.
104. Pengerud. Udt. pcengeru. — Piaghurud RB. 174.
Penningrud 1593. Pendingsrud 1604.74. 1612. Pengerud 1723.
Piaghurud i RB. kan i ethvert Tilfælde ikke være rigtigt. For at
svare til den nuværende Form maatte det ialfald være Pianghurud; men
mulig er Navnet en Forvanskning af det andensteds i RB. (S. 210) nævnte
Prangarud, der ogsaa sees at have ligget i Eidsberg Sogn. Dette, der ogsaa
forekommer i Skjeberg (No. 84), kunde forklares af pranga ri, en Pranger,
Opkjøber. Den nu brugte Udtale kunde være fremkommen ved Dissimilation
(det første r udstødt af Hensyn til det efterfølgende).
105. Knoll søndre. Udt. Jcnøll. — i Knolle i Hænes Fjerding
DN. I 667, 1481. Knoldt 1604.7i. Knold søndre 1723.
Knollr m., Bergknold, jfr. No. 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
