Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Degennes St. 22. Deines 1593. Digernes 1604.Vi,V2. Deignes 1626.
Deignes, Deigernes lille, mellem og store 1723.
Di gr a nes, det digre Nes; ligger ved et kort, men meget bredt Nes,
som stikker ud i Kødenessjøen. Er samme Navn som Sognenavnet Degernes
i Rakkestad (S. 108) og Gaardnavnet Degnes sammesteds (No. 245), men
Udtalen har her forandret sig paa anden Maade end ved disse Navne; g er
bibeholdt og foran gn er, som jevnlig i norsk Udtale, indskudt n.
11, 7. Sandviken. Kaldes vi’lca.
Ved en Vik af Rødenessjøen.
11,9. Brudal. Udt. bru’deel
Nær en Bro over en Bæk.
12. Slustad. Udt. slussta. — Slopstad 1593. Slupstad 1604.
Vi. 1626. 1723.
* Slu fru sta ðir?, af et Elvenavn Slu fra (Betydning: den slubrende?),
hvoraf Slørstad i Aas og Slørdal i Hevne synes at komme. En Bæk falder
ud nordenfor Gaarden.
12, 1. Snippen. Udt. sni’ppen.
12,4. Sneplogen. Udt. snø’plauen.
Jordveien siges i Form at ligne en Sneplog.
13. 14. Gaaseby nordre og søndre. Udt. gäseby. — Gaaßeby
1593. 1604.Vi,1/*- Gaaßeby 1626. Gaasebve nordre med Griseboe
og søndre 1723.
* Gásabýr, antagelig af Mandsnavnet Gási, der findes brugt i Norge
i MA., om end sjelden (ogsaa i Sverige og Danmark, Lundgren S. 61 og O.
Nielsçn S. 29).
13,4. Grisebu. Udt. griselm.
Vel snarere Grisabúðir (jfr. Aremark No. 35,6), af búð f., Bod, end
Grisabú, af bú n., Bosted, Gaard. Findes ogsaa paa Nesodden. Maa komme
af g ri ss m., en Gris, og ikke af det deraf dannede Mandsnavn, som kun
kjendes fra Island; jeg ved ikke, hvorledes Navnets Betydning nærmere skal
forklares.
15. Hien. Udt. hin. — i Hidhimi RB. 151 (sikkert Skrivfeil
for Hidhini). Hien 1604.Vi. 1723.
* Hiöin, sms. af vin med híð n., Dyrehi. Af samme Ord er vel
dannede Hieim i Lom og i Etnedalen, Hide i Sande Sdm., Híðáss, nu Høiaas
i Vaaler Sml. og Hobøl og Heiaas i Enebak. Enkelte andre lignende Navne
skrive sig snarest fra Mandsnavnet H i Ö i.
16. Langenes. Udt. langnes. — i Langhanese RB. 151.
Langenes 1626. Langenæs 1723.Vi.
Langanes. Det «lange Nes» dannes her af en Elvekrnmning.
17. Haagaas. Udt. hagås. — Hogaas 1593. Houg Aa,3 1604.
Va. Høgaas 1626. 1723.
* Haugáss, af haugr m., Haug, Høide. Der er ved Gaarden to smaa
isolerede Knatter eller Hauger. Vokalen i 1ste Stavelse forandret som i
Haak-aas, Trøgstad No. 172.
17,2. Lier. Udt. li’ar.
18. Stillesby. Udt. støllesby. — i Stillaughsbø, i Styllaugsrudi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
