Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
. SMAALENENE
13. Leksrød. Udt. læ’kksre elier li’kksre. — Lexrød 1593.
Lixsrud 1604.Vi- Lexrød 1626. (Pl. Kassene, Klochesteen) 1723.
* Leiksruð eller Leifsruð, af et af Mandsnavnene Leikr eller Leifr.
I sidste Tilfælde er fs ved en hyppigt forekommende Overgang blevet til ks.
13. 1. 2. Kasa, Kasene. Udt. kasa, ka’sene.
Af kos f., hvis almindelige Betydning er: Dynge, men som særlig har
været brugt om Dynge af fældet Træ og Krat, som brændes for at dyrke
Jorden. Altsaa ligebetydende med våll, válir, der ogsaa ofte er Stedsnavn
(jfr. Eidsberg No. 212). Meget alm. om Gaarde og Pladse fra senere Tid,
især i enkelte Landsdele (den ydre Del af Smaalenene, Nordre Østerdalen,
Bratsberg Amt, Opdal, Guldalen); nu mest skr. Kas eller, paa de fleste
Steder, Kaas.
13,4. Klokkesten. Udt. Mokkestén.
Snarest sigtende til en Sten, som ved Slag paa visse Steder giver en
klingende Lyd; ogsaa fundet som Navn paa Skjær, da vel med Hensyn til
den Lyd, som høres ved Bølgernes Brydning paa dem.
14. Tolsby. Udt tølsby. — a Þolfsbœ DN. II 229, 1346.
Tollßby 1593. Tolsbye 1604.Vi- Tolfsbve (Pl. Berget) 1723.
Þolfsbýr, af Mandsnavnet I>olfr, se Rakkestad No. 62.
15. Mosviken. Udt. masviken. — Mossviik RB. 155. 156
(her nævnt nørste Trediedel). Moßwigh St. 24. Moßeuig 1626.
Mosse-vigen med Mossevigøen i Leen (Pl. Brottene, Mossebech) 1723.
Usikker Forklaring; nærmest ligger vel her enten Mosvik, af mór m.,
Mo, med Forandring af o-Lyden paa Grund af Sammensætningen med et med
Konsonant begyndende Ord, eller ogsaa Mosavik afmosi m., Myr; den
sidste Form kunde vel allerede i RB. s Tid tænkes at være blevet afkortet
til Mosvik. — Det 1723 nævnte «Leen» er Søen Store Le, ved hvilken Gaarden
ligger.
16. Framgaard. Udt. frammgåf. — i Framminegarde RB.
155. Fremgaard 1626. Fremmegaard 1723.
Hvorledes F ram mine- skal forklares, kan jeg ikke oplyse; heller ikke
kjender jeg noget lignende Navn, uden det skulde være Framnareið i BK.
64 b, nu Frommereid i Herlø. Af samme Stamme kunde ogsaa mulig det
1723 under No. 107 i Hobøl anførte Frommenrød være.
17. Kollerod. Udt. kø’llere. — Kollorud DN. II 228, 1346.
Køllerud 1593. Kollerud 1604.Vi- Kollerøe 1626. Kollerød (PI.
Quernedallen) 1723.
Kollaruð eller Kolluruð, af Mandsnavnet Kolli eller Kvindenavnet
Kolla, af hvilke det sidste kjendes i et enkelt Exempel fra Norge (BK. 46b)
og det første brugtes meget paa Island, hvortil det vel er overført fra Norge,
da det findes alm. allerede i Landnamstiden (Landn. 135. 159. 236). Efter
Formen i DN. skulde man her have Kvindenavnet.
1:8. Aremark Præstegaard.— Kaldes 1723 Arrestad; Ødegaard
dertil Kircherød og PI. Arrebechen og Langedall.
Om Ødegaarden Kircherød se «Forsvundne Navne» nedenfor.
19. Yik. Udt. vik. — Viik RB. 155. 156. Wiig St. 23. Wig
øde, brugt som Eng under Præstegaarden 1604.Vi- Wig 1626. Wiig
og Lisleberg, brugt af Præsten 1723.
Vik, efter en Vik af Aren. Det 1723 omtalte Lisleberg er maaske Feil
for Listeberg, som endnu kjendes (nu udtalt med lukt e i 1ste Stavelse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
