Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SMAALENENE
30—32. Aspestraml ostre, vestre og søndre. Udt.
asspe-strann. — Aspæstrond DN. II 228, 1346. Aspæstrand RB. 155.
Aspestrand 1604.Vi,Vi.Vi- 1626. Aspestrand østre (Pl. Moen), vestre
og søndre (PI. Grøtmaal og Løvøen) 1723.
A s p a s tr o n d, efter Søen Asperen, ved hvilken Gaardene ligge.
Forudsætter som Søens Navn Asp i m., grammatisk forskjelligt fra det nu brugte
Asperen (Aspir). Der findes ogsaa ellers Exempler paa Sønavne og
Fjord-navne, endende paa -i og -i r, ved Siden af hinanden.
30,3. Løverød. Udt. lø’vere.
Hvis det er gammelt, kan det være Leif a rub, af Mandsnavnet Leif i,
se Trøgstad No. 120.
32, 5. Grøtmaal. Udt. grø’ttmål.
* Grjótmol f.?, af grjot n., Sten, og mol f., der betyder: Samling af
Smaasten, Grusbanke (se Fritzner under Ordet).
33, Løvøen. Udt. lø’vøia.
Anført som PI. nnder Søndre Aspestrand 1723, se ovenfor.
34—36. Bjørkebæk nordre, mellem og øvre. — Birckebek
1593. Birckebeck 1604.Vi,Vi,Va- Birckebrek, Birckebek 1626.
Bier-chebech nordre (PL Biorholte, Brotten), mellem (PI. Kolsboe) og øvre
(PI. Moen) 1723.
Navnet maa skrive sig fra det her i Asperens sydøstre Hjørne udfaldende
Vandløb. Maaske har dette opr. været kaldet med usms. Navn Bjarka
(Bjørkelven, jfr. Skiptvet No. 12,3); isaafald bliver Gaardnavnets gamle Form
Bjorkubekkr.
34, 5. Holtet. Udt. hølte.
Er maaske den i 1723 nævnte Plads Biorholte (d. e. Bæverholtet).
35,6. Kolsbu. Udt. hø’llshu.
Navne, der have -bu til sidste Led i Nutidsform, vise sig i denne Egn
gjerne opr. at have lydt -búðir, ikke -büö eller -bü, naar man har dem i
gammel Skriftform. Altsaa vel Kollsbúöir, af Mandsnavnet Koll (Kollr).
-búðir er da, som vanlig, Flt. af búð f., Bod.
36,2. Alingmoen. Udt. dlingmö’n.
Maaske af arda, pløie, i dets oprindelige og egentlige Betydning eller i
den hos Aasen fra Smaalenene anførte: arbeide stærkt, slæbe, trælle med noget.
37. Holmegil. Udt. hølmejtl. — Halmegield Reg. 36, 1490.
Holmegild St. 24 b. Hollmegildt 1593. Holmgilde 1604.Vi-
Holm-gild 1626. Holmegild (PI. Field) 1723.
2det Led kunde formodes at være Ordet gil n., Kløft. Det skulde dog
vel her snarest ventes udtalt jei med lukt e eller jøl, og den stadige
Skrivemaade med ld i ældre Tid vilde da ogsaa blive noget paafaldende. Der er
imidlertid heller ingen anden rimelig Forklaring at finde; det eneste, man
ellers kunde tænke paa som 2det Led, er det gildi, man har i det dunkle
Hvimtargildi, nu Femtegjeld i Vaaler Sml. (No. 86).
38. Svarød. Udt. svare. — Suarrud 1593. Suarud 1604.V2.
Suarød 1626. Svarød 1723.
Vel af svaS n. i Betydning nøgent, glat Fjeld (Svaberg).
39. Lund ytre. Udt. lunn. — Lund 1604. V2. 1626. (PI.
Stangebrotten og Næverlund) 1723.
Se No. 5 ovenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
