Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
. SMAALENENE
ker ikke til at forklare dem alle. Her er der vist Rimelighed for, at Navnet
har sin Oprindelse af, at Stedet i sin Tid har været «grindgaaet», d. v. s.
afgræsset paa den Maade, at Kvæget blev sluppet i en Fold, sammensat af
Grinder, der efterhaanden flyttedes over den hele Mark (se Aasen under
Grindgang).
52. Rø(l. Udt. rø. — Rudt 1593. Rud nordre 1604.Vi. Røed
1626. 1723.
Ru8, n., Rydning.
53. Nordby. Udt. nölby. — Nordby 1593. 1604.Vi. 1626.
Nordbye (PI. Tromop) 1723.
Norðbýr, Nordgaarden.
54. Kvisier. Udt. Jcmssltér. — Quidzler 1593. Quisle 1604.
Vi. Quißeler 1626. Quitzler (PI. Kassen, Sættere) 1723.
Kvislir, Flt. af kvisl f., se Skiptvet No. 37. Gaarden ligger nær 2
Bækkes Sammenløb.
54,2. ßakaas. Udt. baJcås.
Betyder maaske: Aas vendt mod Nord, fra Solen, jfr. Baklid hos Aasen.
54. 10. Hanse-Sæteret. Udt. hansescetre.
55. Aarbu. Udt. å’rbu. — Aarbo NRJ. I 29. 1593. Arbou
1604. Vi,V2. Aarbo 1626. Aarboe 1723.
* Arbugr, af år, Gen. af á f., Aa, og bugr m., Bøining, se Skiptvet
No. 28. Ligger omslynget af en stærk Bøining af en Bæk. Oftere
forekommende Navn, mest i en lidt forskjellig Form, Aabogen.
56. Mørholt. Udt. mø’rhølt. — Mauraholt RB. 156. Morhollt
St. 23 b. Morholt (PI. Kassen) 1723.
Mauraholt, antagelig af maurr m., Myre: Holt, hvori der er
Myretuer.
57. Skotsberg. Udt. skø’ssbär. — Schodsberg med halve
Sundet 1723.
* Skotsberg. skot n. bruges om noget fremskydende eller
opskydende, jfr. Trøgstad No. 108,3 og Rakkestad No. 211. Ordet kan her sigte
til den nærliggende Høide Skolleberg Varde og maaske være dennes
oprindelige Navn; denne Formodning bestyrkes derved, at der søndenfor samme
Høide efter Kartet ligger en Plads af Navn Skotsbakken.
58. Tromop. Udt. trömmåpp.
Et af de ved Askim No. 53,16 omtalte nyere Navne i Imperativform;
uvis Betydning. Var 1723 PI. under Nordby.
59. Skolieberg. Udt. skøllebør eller -Itér. — Skaldabergh,
Skallabergh (sønste og mellemste) RB. 155. (nørste) 156. Skolleberg
1593. Skuleberg 1604. Vi. Skollberre 1626. Scholleberg med
Miølne-rød (Pl. Holtet og Schachestad) 1723.
Navne, der kunne staa i Forbindelse med dette, ere Skalda-Horneiö
paa Eker (DN. VII 319), nu Skold-Home (feilagtigt skr. Skjold-Horne), og
Elvenavnet Skoida paa Hølandet i Guldalen. Skåld n., Digter, passer efter
Lyden som 1ste Led, men er lidet rimeligt fra Betydningens Side; derimod
kunde man tænke paa et deraf dannet Tilnavn skáldi, se Vigfussons
Ordbog. Af anden Oprindelse ere vel de ved Eidsberg No. 151 omtalte Navne.
Om det 1723 nævnte Miølnerød se Rakkestad No. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
