Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. AREMARK
185
60. Buer. Udt. ludér. — i Budhom RB. 155. Buer 1593.
1604.Vi- Buehr 1626. Buer (Pl. Kircherød og Føllebolt) 1723.
B ú ð i r, Boderne, se Rakkestad No. 228. Her skriver Navnet sig maaske
fra Fiskerboder. Om Ødegaarden Kircherød se «Forsvundne Navne» nedenfor.
61. Græsholt. Udt. græsølt. — Grasholt RB. 155. Greßholt
St. 23 b. 1593. 1604.Va,V*- 1626. Græsholt 1723.
Grasholt, det græsrige Holt.
62. Teigen. Udt. teien. — Teggen 1593. 1604.Vi. Theyen
1626. Teign 1723.
Teig r m., se Indl.
63. Folingen. Udt. følingen. — Føll Eng 1593. Fvlling
1604.Vi. Følling 1626. Fyl Eng’l723.
* Fylingr m. Navnet Andes oftere paa Vestlandet, nu alm. skr. Fylling,
Fyllingen: i Fane, i Hammer, i Indre Holmedal, i Borgund Sdm. og i Skodje.
I Hammer ligger Gaarden indenfor en større Fjordbugt, og paa et Nes ved
dennes Munding findes en Gaard Fylingsnes. Deraf maa sluttes, at Fy lingr
der opr. har været Navn paa Bugten. Samme Forklaring passer i Aremark,
hvor Gaarden ligger ved en Bugt af Aren. Ogsaa Gaarden i Borgund har
lignende Beliggenhed. I Fane og Indre Holmedal maa det være Indsøer, som
have baaret Navnet; ved Gaarden i Skodje kunne begge disse Forklaringer
passe. Fyllingen, der et Par Gange nordenfjelds Andes som Navn paa Holmer,
er maaske samme Ord. Jfr. ogsaa Rakkestad No. 56.
64. Holt. Udt. hølt. — a Hollte NgL. II 489. i Holtte NRJ.
I 29. Holltt 1593. Holdt 1604.Vi- Holt 1723.
Holt n., se Indl.
65. 66. Kive søndre og nordre. Udt. r?ve. — i Rifuu NgL.
II 489. 491. RB. 156. Ryfvæ, Ryfue, Rifuo, Ryfuo DN. VIII 428.
431. 432, 1487. 1488. Riffue St. 24. 1593. 1604."Vi,Vi- 1626. Riive
søndre og nordre 1723.
Ri fa f. Findes desuden i flere sammensatte Navne, som Rivenes i
Haus, Rivedal i Ytre Holmedal og fl. St. Den Forklaring, som falder
naturligst, er af r i fa f., Revne; men det kommer an paa, om der af dette Ord,
der har aabent i, har været nogen Sideform med lukt Vokal. Forklaring af
et Elvenavn Ri fa passer ikke overalt, ialfald ikke ved Gaarden i Haus.
67. Dagerød. Udt. døuweru. — Daurud 1593. Daugerud
1604. Vi- Daugerøe 1626. Daugerød 1723.
Forklaringen tvivlsom allerede af den Grund, at det bliver usikkert, om
a er den oprindelige Vokal i Iste Stavelse. Isaafald vides intet lignende Navn
at anføre uden Bygdenavnet Dagalien i Numedal. Hvis ikke, kunde
sammenlignes Draurud i Høland, der kan være samme Navn; det første r kunde være
bortfaldet ved Dissimilation, af Hensyn til det strax efterfølgende. Gaarden
i Høland har efter RB. 449 opr. hedet Droguruð, hvori Iste Led, Droga,
formodentlig er Elvenavn.
68. 69. Lervik søndre og nordre. Udt. Idßrvik. — Læiruik
(sønste og mellemste) RB. 156. 157. Leruigh St. 25. Lerduig 1593.
Lieruig 1604.Vi,Va- Lieruigh 1626. Lerwiig søndre og nordre 1723.
Leirvik, Lerviken, ved en Vik af Aren.
70. Nes. Udt. næs. — Nes BB. 153. 155. DN. VIII 454,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
