Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. BERG
219
Arkarud RB. 226 s. 245 s. 502. DN. V 402, 1427. Arckerud OC.
79. Arckerød 1599. Alcherød 1723.
* Arkarud eller Arkarruö. Til mulig Forklaring anføres, at Navnene
Arkevandet og Arkoset i Sandsvær tyde paa Brugen af et Elvenavn af
Stammen ark-, som maaske stammer fra det gamle Verbum arka, hvis
Grundbegreb synes at være »at bevæge sig langsomt og besværligt frem>. Gaarden
ligger mellem de to Bække, som ved sit Sammenløb danne den ved No. 24
omtalte Elv; Elvenavnet kunde have tilhørt en af disse, r i 1ste Stavelse er
blevet til 1 af Hensyn til. det følgende r i -ruð. Mindre rimeligt er det vel
at udlede Navnet af ork, Kiste, se Eidsberg No. 206.
27—30. Gjellestad vestre øg østre. Udt. jællesta. — i
Giællastaudum DN. I 299, 1367. Giellastad (vesteste) RB. 226 s.
245 s. i Gellastadum (osteste), Gellæstadha (vesteste, Akk.) DN. V
402, 1427. i Giællastadhum DN. V 569, 1454. Gyellestade DN. II
659, 1472. Giellestadt 1578. Gieldesta 1593. Gielestad (4 Gaarde)
JN. 114. Giellestadt 1599. Giellestad 1603. Vi, Vi, Vi, V2. Jellestad
(under vestre Gaard PI. Schouen og Fossen, under ostre Bassemvren
og Berget) 1723.
Efter de ovenfor meddelte Former fra MA. ligger det nær i Navnets
lste Led at søge et Elvenavn af Slammen gjall-, der betegner stærk, skarp
gjaldende) Lyd. Er denne Formodning rigtig og ligesaa den ved No. 26
fremsatte, kunde dette Elvenavn have tilhørt den østligste af de der omtalte
Elvearme, og det ved No. 26 forudsatte den vestligste. Gjellestad No. 70 i
Askim maa, som der oplyst, være af anden Oprindelse.
28.3. Ekaas vestre. Udt. ekås.
Eikås s, af Trænavnet eik.
30, 1. Mosen. Udt. masen.
30, 3. Sjøretten. Udt. sj ør ætten.
Navnets sidste Led er vel det samme, som man har i det under
«Forsvundne Navne» nedenfor omtalte Langretta; med Hensyn til Betydningen
kan jeg kun oplyse, at Retta (den retløbende’?) tindes som Elvenavn (i Opdal)
31—34. Huseby mellem, vestre, ostre og lille. Udt. hussehy.
— i Husaby RB. 303. Hvssaby DN. XI 220, 1488. Hußeby 1593.
Huseby JN." 245. Husjäebv 1603. Vi, Vi, Vi, Vs-
Húsabýr, se Spydeberg No. 02.
35—37. Vik øvre, østre og vestre. Udt. vik. — Viik (ovre)
RB. 303. Øffreuig og Kongsuig Í593. Kongsuig (2 Gaarde) 1599.
Offueruig 1603. Vi- Kongsuig 1603. Vi,Vi-
Vik. Her er hverken Fjord eller Indsø i Nærheden, saa at Navnet ikke
kan have sin sædvanlige Betydning. Maaske sigter det til en Krumning af
den østenfor løbende Elv; der findes ogsaa andensteds Gaarde med dette
Navn ved Elve. — De nuværende Gaarde Østre og Vestre Vik sees i ældre
Tid at have været kaldte Kongsvik, formodentlig fordi de have været Kongsgods.
36.4. Snoroj». Udt. snørapp.
Se Askim No. 53, 16. lste Led vel af Verbet snøra i den af Aasen
anførte Betydning: haste, skynde sig.
38. Flingtorp. Udt. flingtørp eller ffi’nntørp. —
Flingu-þorp RB. 501. Flinngetorp St. 27 b. Flengetorp 1593. Flingetorp
1599. 1603.V2. Flengetorp 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
