Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
48—51. Borgen vestre, mellem, Rolve-Børgen og østre.
Udt. børjen. — Byrghini (Gen.) DN. IV 229, 1344. Byrgini (Akk.)
RB. 269.’ fi ri r Byrgini, i Byrgini RB. 507. 509. Børrienn St. 29 b.
Byrgenn 1603.Vi,Vi,Vi. Børgen 1723. (PL til Rolve-Børgen
Saug-dallen og til Østre Børgen Engsmyr, Kløfsteen, Børgenaas, Egsteen,
Knegtehuus).
Hyrgin f.; sidste Led vin, første vistnok borg f., se Indl. Navnet
forekommer ofte i den sydøstlige Del af Landet, alm. urigtigt skr. Borgen.
Hvilken Betydning borg har i denne Sammensætning, er vanskeligt at sige.
Det behover ikke at være samme Betydning paa alle de forskjellige Steder,
hvor Navnet Andes. Rolve Børgen maa have sit Navn efter en tidligere Eier
af Navn Rolv.
49,2. Miane. Udt. mfane.
Vistnok opr. Mlgandi (af miga, pisse), et i Fortiden ikke ualmindeligt
Navn paa Bækkeløb med bråt Fald og paa Fosser. Stedet ligger ved Nipa,
en Evje af Glommen, ikke langt fra en Bæk — Man sammenligne Mien,
Frogn No. 42; Migandegrovi, Elv i Leikanger (som det siges, efter en Fos
Migande); Mieude, Fos i Hjørundfjord; Migandbækken paa Grændsen af
Grong og Harran Sogne i Namdalen (skr. My an de i DN. X 274); Migand,
Bæk som falder i Salsvandet i Fosnes. Et Bækkenavn af samme Betydning
er «Migaien» (Migartjern i Norderhov, ved Gyrihaugen, og i Egersund; Bæk
Migaren i Hevne). Jfr. ogsaa Migen, Skogn No. 146, der efter Udtalen er
svagt bøiet Hunkjønsord. Migandi kjendes desuden fra Island (Landn.
208), som Navn sandsynligvis paa en Bæk.
49, 14. Gjellestad. Udt. jatllesta.
Formodentlig opkaldt efter Gaarden af samme Navn i Berg, No. 27.
49,20. Aaserød. Udt. åserø.
Vel Asuruð, af Kvindenavnet Asa, ligesom No. 38 i Rakkestad.
51,4. Kløvningsten. Udt. kløvningstén.
Maaske ligebetydende med det oftere forekommende Klommesten,
hvorom se Rygge No. 96.
51 , 12. Surfellingen. Udt. sur f ællingen (ogsaa opg. sur-).
Sidste Led maa være Felling f., i samme Betydning som Fall n., Ned
fældning i en Skov, Træer som brændes til Gjødning for det Jordstykke,
hvorpaa de staa (Aasen). 1ste Led, Sur-, tror jeg at kunne forklare ved, hvad
Smith fortæller i sin Beskrivelse over Tryssil (178-5, Topografisk Journal XXII
S. 38), at man i Østerdalen dengang for at rydde Jordstykker til Engslaatter
brugte at «syre» de der voxende Grantræer, d. e. gjøre dem sure, bringe dem
til at visne, idet man med Øxen afskavede Barken rundtom Stammen,
hvorefter de aft’aldende Barnaale gav god Gjødning. Navnet «Surfellingen»
betegner vel altsaa en paa denne Maade gjødet Eng, hvor man bagefter har
fældet Træerne. Paa lignende Maade er at forklare det i Østerdalen brugte
Stedsnavn «Syringen«. Jfr. Syra 3 hos Ross og det østerdalske «Surtall»,
visnet Furutræ.
51, 14. Bjørnemyr. Udt. bjø’nnemyr.
51, 16. Holtet. Udt. hø’lte.
51, 17. Knegtehuset. Udt. kncekktehuse.
Se ld No. 69.
52. Sagdalen. Udt. sauedcelen.
Nyere Navn, efter Sagbrug; Sag udtales her Sau, ligesom f. Ex. Hage
udtales Haue. 1723 PI. under Rolve-Børgen, se No. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
