Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
. SMAALENENE
bye DN. XI 794, 1556. Thorgersbye 1603.Vi. Torgrimsbye (PI.
Eggershull og Martisbroten) 1723.
* Þorgrímsbýr, af Mandsnavnet Torgrim (Þorgrímr).
65. Iversby. Udt. Vv&rsby. — i austra Dale i Vedale, er
kallaz Ifuersbø RB. 512. a Dalle DN. VI 410, c. 1410. a Dale DN.
V 386, 1422. Iffuersbv St. 28 b. Iffuersbye 1603.Vi- Iversbye
1723.
Ivarsbýr, af Mandsnavnet Ivar (Ivarr). Det anførte Sted i RB.
oplyser, at Gaarden oprindelig har hedet Dal (Dalr) eller været en Part af en
Gaard af dette Navn.
66. Børt. Udt. tølt. — i Bvrt RB. 513. Børtt 1603.1/*. Børt
1723.
Byrtr eller Byrt, Findes paa flere Steder som Gaardnavn: Børter i
Enebak, Børte i Lundeherred, Børtegrænden i Mo Tim. (paa alle disse Steder
Flertalsord; paa det første og sidste af dem i Byrtum bevidnet som gammel
Form). Herhen hører ogsaa Børtevandet paa Grændsen mellem Solum og
Hollen. Gaarden her i Skjeberg ligger ved en Indsø, og paa de øvrige Steder
synes ogsaa Navnet at knytte sig til Indsøer. Det tør vel være muligt, at
det hænger sammen med bjartr, lys, klar.
67. 68. Langsholt nordre og søndre. Udt. längsølt. —
Langsholt 1723.
* Langsholt; ligger ved Søen Langen (i ældre Form Langr) og har
sit Navn efter den. Er mulig samme Gaard som Langsbúðir i RB. 512.
Søen er den samme, hvoraf Rakkestad No. 172, 1 har sit Navn.
69. 70. Buer nordre og søndre. Udt. bücér. — Budhæ (Gen.)
DN. IV 229, 1344. i Budum (nordre) RB. 508. 509. Buder i Vedal
Reg. 146, 1376. Buer og Narbuer 1603.Vi,Va- Buer (til Nordre B.
PI. Bastemarch og til Søndre B. Trettebrotten og Bachen) 1723.
Búðir f. Flt., Boderne. Vel opr. Fiskerboder, da Gaarden ligger nær
Isesjøen. «Narbuer» (1603) er sikkert blot Skrivfeil for i Norbuer» (Nordbuer).
69.3. Rognedalen. Udt. rd gnäælen.
69.4. Bastemarken.
Vistnok af bast n., Bast, den inderste seige Hinde af Træernes Bark;
denne anvendtes i ældre Tid langt mere end nu til Tougværk, hvorfor ikke
faa Stedsnavne ere dannede af Ordet.
70, 5. Trætterbraaten. Udt. træ ttrerbråten.
Enten ligebetydende med Trættebraaten (om dette og lignende Navne
se Trøgstad No. 6,2), eller ogsaa et forskjelligt Navn, efter en Mand, som
har været kaldet «Trætteren», det sidste kanske mindre sandsynligt. Jfr.
Hobøl No. 57,3.
72. Skaen. Udt. skeien. — i Skaghanum RB. 498. 507.
Skaffnn 1603.V«. Schoan 1700. Schaen 1723.
S kag inn, bestemt Form, af s kag i m., Odde; ligger paa en Odde, der
stikker langt ud i Isesjøen. Betoningen tyder nærmest paa en stærkt bøiet
Form skagr, men kan være ændret i Tidens Løb.
73. Sætre. Udt. sætre. — Sætræ (Gen.) DN. IV 229, 1344.
a Sætrum DN. V 386, 1422. Sether St. 28 b. Setrøe
1603.Vi-Sæter 1723.
Setrar, Flt. af setr, se Indl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
