Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. HVALER
259
* Svanaklll, Svanekilen, af svanr m., Svane, og kiil m., smal og
lang Bugt (Bugten kaldes nu Holtekilen).
2. Brekke. Udt. brække. — i Brekko RB. 513. Breke St.
32. Brecke 1593. 1604. Vi. Breche 1640. 1667. 1723.
Brekka f., Bakke.
2,2. Brunsvik. Udt. bro’nsvík.
Navnet findes paa mindst 3 andre Steder i forskjellige Dele af Landet.
Kan komme af brunnr m. (Kilde, Brønd) eller af Mandsnavnet Brúnn (se
ovenfor S. 128) eller endelig være fremkommet ved Opkaldelse efter den
tydske By Braunschweig, som hos os ofte skrives saaledes.
3. Hvaler Præstegaard. — Oprindeligt Navn efter RB. 513
Brimnes. 1723 skrives den Bremmenes (2 Pl. Schierhalen).
B ri rn ne s, af brim n., Brænding, Bølgernes Brydning mod Land. Under
Præstegaarden er efter ældre Jordebøger indgaaet Østre Kile (maaske svarende
til Kilengen, Brugs-No. 3).
3, 2. Kjølbu. Udt. kølini.
* Kjalarbúðir? eller Kjalbúðir?, af búð f., Bod, og kjolr m.,
Kjøl, i Betydning af langstrakt Høide. Af samme Oprindelse er vel No. 4,
Kjølholt. Om Vokalen i 1ste Stavelse jfr. Berg No. 138.
3,2. Rove. Udt. rove. — i Rofuo RB. 513. Roffue 1604.
Vi. 1640. 1667. Rove (Ødegaard under Præstegaarden) 1723.
Rófa f., Hale, se Trøgstad No. 119.
3,4. Honilungcii. Udt. hommlöngen.
Er en Holme, hvorpaa der nu staar et Fyr. Homl- (Huml-) findes ofte
i Iste Led af Stedsnavne og synes i de fleste Tilfælde at skrive sig ikke fra
Plantenavnet hu ml i m., men fra Insektnavnet humla f., i Regelen vistnok
gjennem dettes Brug som Elvenavn. Ved en Holme kan nok tænkes paa en
Sammenligning mellem Bølgernes Larm ved Brydningen mod dens Strand og
en Humles Summen; Skjær findes ofte benævnte efter ensartede
Sammenligninger (Hunden, Ravnen, Kraaka, Nattergalen o. fl.). Samme Holmenavn
har man vel i Homlungsvær (Hitteren).
4. Kjølholt. Udt. tølhålt. — Kiælaholt RB. 391. Kiøllholt
St. 31 b. Kiolholt 1593. Kiølhaalt 1604.Vi- Kiølholt 1640. 1667.
(PI. Helleskihlen) 1723.
* Kjalarholt eller Kjalholt, se No. 3,2.
4, 10. Skogen. Udt. skauen.
4, 13. Stenlien. Udt. stenlia.
4, 14. Skjærbollen. Udt. sjærhållen. — Schierhalen, Plads
under No. 3 1723.
Sidste Led er vel et gammelt h o 11 f., Helding, Skraaning, hvoraf det
hos Aasen i denne Betydning anførte, nu brugte Hall f. Oftest forekommer
Ordet nu i Stedsnavne i Søndre Østerdalen (Varahollen, Bjørkhollen o. fl.).
Paa denne Maade forklarer jeg ogsaa Hollen i Hevne (Ho 11 AB. 62) og et
Par andre Tilfælde nordenfjelds, hvori Holla findes usms. 1ste Led sigter
vel til Skjær i Bugten udenfor; jfr. dog Spydeberg No. 40.
4, 17. Kasa. Udt. kdsa.
Se Aremark No. 13, 1.
4,23. Løkken. Udt. lø"kka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
