Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
39. Sundløkken. Udt. sunnløkken eller sunnéløkken. —
Sundlochen 1639. 1640. 1667. 1723.
Har Navn efter Beliggenheden ved et bekjendt Færgested over Glommen,
som kaldes efter det ligeoverfor, i Tune, liggende Sandesund.
40—46. Aaruin østre, nordre, vestre, mellem, søndre, øvre
og nedre. Udt. arömm. — i Aalræimum RB. 512. Aarim St. 28 b.
Aarum 1593. Orim (7 Gaarde) JN. 248. Aaremb 1604.Vi,Vi,Vt,Vi,
Vi,Vi- Arem 1640. Aarum (7 Gaarde) 1667. (ligesaa) 1723.
* Alreimar, af Trænavnet (jlr, Or, Older, og h eim r. En af Gaardene
kaldtes efter JN. 248 i hans Tid Spurffhøgs-A., aabenbart efter et
Mands-tilnavn Sparrhaukr (Spurvehøg). Høkeraas, som en af Aarumgaardene
nu skal kaldes, skriver sig kanske derfra. En Mand med dette Tilnavn
omtales 1491 i en Nabobygd (Ingedal Skibrede, DN. VIII 442;. Af samme
Tilnavn kommer vel Sparhaugtveit i Aamli.
42, 4. Kilevold. Udt. tø’levåll,
43, 7. Brudalen. Udt. bru’dælen.
47. 48. Molteberg nordre og søndre. Udt. mø"lteb&r. —
Motlaberg DN. II 262, 1353. VI 255, 1353 (her urigtigt henført til
Tune). Motthlabergh DN. III 232, 1353. Matlobergh RB. 258.
Motzla-berg DN. V 537, 1447. Molteberg 1593. JN. 248. Maaltebergh 1604.
Vi,Vi- Molteberg 1640. (2 Gaarde) 1667. (ligesaa; under den nordre
Gaard PI. Vindaas) 1723.
Af Skriftformerne fra MA. sees, at -lt- i det nuv. Navn er fremkommet
ved Omsætning af-ti-. Samme Navn findes i Ske S. i Bohuslen (Motlaberg
KB. 39-5, nu Massleberg). Synes at maatte komme afmqttull m.. Kappe;
mulig har et Farvespil eller Revner i en Bergvæg ledet til der at se Billedet
af en Kappe og benævne Berget derefter, eller man kan have sammenlignet
en Bergflade med en udbredt Kappe. Jfr. Gaardnavnet Hekleberg i Røken,
hvis Betydning ogsaa maa være: Kappeberget.
49—51. Skjælin østre, sondre og vestre. Udt. sjælin. —
Skelini (Akk.) RB. 273. Skilling St. 31. Skiellum 1593. Skiellinn
1604.Vi,Vi,Vi- Sehiellin 1639. Schiellen 1640. Schiellind med
Lehret (3 Gaarde) 1667. Skillind (ligesaa) 1723.
Maa være en Sammensætning med vin; mulig med skål f., Skaal,
hvilket Ord jevnlig bruges i Stedsnavne, saaledes om runde Skjær og om
runde Fordybninger i Terrainet (derfor ofte om Fjelde, som oppe i Høiden
have en saadan rund Indsænkning). Opr. Form isaafald Skælin. Mindre
rimeligt er det vel som lste Led at antage skáli m., Stue.
52. Hystad. Udt. hysta. — Hyestadt. St. 31. Høgstad 1593.
Høigestadt 1604. Vi- Høystad 1639. Hvslad 1640. Høystad 1667.
Heistad 1723.
Formodentlig Hýsingsstaðir, af det gamle Mandsnavn Hýsingr,
HÍ8Íngr. Jfr. Hysingstad i Stord, udtalt Hyssta, og Hysvær i Vega, skr.
Hysingswer AB. 90. Se ogsaa Raade No. 108 og S. 127 ovenfor.
53. Kurød. Udt. Mire, ktirø. — Kubaldarud DN. V 536,
1447. Kaabellerrudt St. 29. Kurøed 1667. Kurød (PI. Ørdall) 1723.
* Kúbaldaruð, af et Tilnavn kübaldi (som vel ogsaa kunde tænkes
at have været virkeligt Mandsnavn). Jfr. det islandske Tilnavn kumbaldi
(K. Rygh S. 40). Det eneste Stedsnavn forresten i Landet, som mulig kunde
være af samme Oprindelse, er Kobbeltveit i Fjeld og i Aarstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
