Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. BORGE
273
54. 55. Ophus søndre og nordre. Udt. äpphús. — Vphus
RB. 493 (var da Præstegaard til Borge Kirke). Vpphusar DN. IX
231, 1424. a Vphusom, Gen. Vphussar DN. III 494, 1426 (ogsaa
der nævnt som Præstegaard). Ophuiß (Underbrug til Præstegaarden)
St. 30. Ophuuß 1604.Vi. Ophuß 1667 (ogsaa da brugt under
Præstegaarden). Ophuus 1723 (da bortbygslet).
Upphús eller i Plertalsform Upphúsar, d. e. den øvre, høiere
liggende Gaard; fra først formodentlig en Part af Hunn.
56—58. Hunn nordre, søndre og østre. Udt. húnn. — a
Hun DN. I 459, 1412. Hun (paat. Gen. Hunar) DN. IX 231, 1424.
a Hwn; Gen. Hunnar DN. III 493. 494, 1427. Hwndh DN. I 525,
1431. a Hun DN. IX 261, 1440. Hwn DN. II 659, 1472. Hund
1593. Hun, Hundt 1604.Vi,Vi,Vi. Hund 1640. (3 Gaarde) 1667.
Hund (PI. Holt, Schevig, Wispen) 1723.
Hunn f. Navnet findes paa to andre Steder i Landet, i Vardal, tæt ved
Gjøvik, og i Skage S. i Overhallen. Det var vistnok overalt Elvenavn
(forøvrigt af ukjendt Betydning), før det blev Gaardnavn. Jfr. Thj. VSS. 1891
S. 196 f.
59. Holtet. Udt. hølte.
1723 Plads under Hunn, se No. 56.
60. Skiviken. Udt. sjVviJca.
Navnet forekommer paa adskillige Steder helt op til Nordland, nu skr.
dels Skivik, dels Skevik. Forklaringen usikker. Plads under Hunn 1723, se
No. 66.
61. Kjøls-Hunu. Udt. kjø’llsunn. — Kjølßhund 1667. Kjølsund
1723.
Er aabenbart en Part af Hunn, som har faaet særskilt Navn. 1ste Led
indeholder sandsynligvis en tidligere Eiers Navn. Det kan være Þjóðolfr,
eller ogsaa Kjóll, der som paavist ved No. 11 engang maa have været brugt
som Mandsnavn. Man skulde i begge Tilfælde have ventet Udtale med tykt
1, men ogsaa Kjølberg No. 9 synes jo at have lignende afvigende Udtale. I
senere Tid misforstaaet og skr. Kjølsund, uagtet her ikke findes noget, som
kan kaldes Sund.
62. Borge store. Udt. bø’rje. — Borghar RB. 225. a Kirkiu
Borgom DN. III 403, 1400. 494, 1426. Borger NRJ. I 27. Borge
1593. 1604.Vi. 1640. Stoere Borge 1723.
Borg ar, se No. 19 og Oplysningerne om Sognets Navn ovenfor.
6.3. Visur. Udt. visur. — a Vissur DN. XII 181, 1447.
Viiswr DN. V 644, 1475. Wissur 1593. Wißuer 0C. 74. Widsur
1604. Vi. Vißur 1640. Wisur 1667. Wiisur 1723.
Navnet er enestaaende i Landet. Sidste Led kunde tænkes at være
urð f., Ur; men man skulde da rigtignok i denne Egn snarest have ventet
Udtale med tykt 1, ikke med r. Rimeligere er, at sidste Led er saurr
m., Smuds, Søle (jfr. Rakkestad No. 87), og dette støttes derved, at man har
en lignende Forandring af dette Ord i Oksur i Sparbuen, i AB. 14 skr. af
V gl a s au r om. Iste Led i Visur kunde, om denne Formodning træffer det
rette, være víðir, Vidjebusk, eller viðja, der ialfald i nyere Brug har samme
Betydning. Den gamle Form vilde da blive Viðissaurr eller Viðjusaurr.
64. Laverød. Udt. lavre. — Lafuarud RB. 225. Lawerwth
DN. II 659, 1472. Lage udt 1557. Laffuerud 1593. Lauerødt
Rygh. Gaardnavne I. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
