Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
. SMAALENENE
Bergaruð, hvori Iste Led er Flt. af berg n. Var Præstegaard til
Varteig K. i den katholske Tid og er blevet det igjen, efter at Sognet, der
fra Reformationstiden havde været Annex, paany var blevet selvstændigt
Kald (1861).
9. Sæle. Udt. sele. — Sellenn 1593. Seller 1604.Vi. Selie
1640. Sellie 1667. Sælie 1723.
* Selin, sms. af vin og (antagelig) Trænavnet selja (Silje).
Forekommer, nu skr. Sæle eller Sæli, paa adskillige Steder i Landet (Vang Hdm., 0.
Slidre, Henning Sogn i Sparbuen, Egge). Af anden Oprindelse er Seli i
Lindaas, No. 51 (opr. Seljulíð) og Seli i Rennebu, No. 153 (af Elvenavnet
Sea).
9,3. Korneliusløkken. Kaldes kdnélishytta.
10. Hauger. Udt. hauér. — Hoffaer 1593. Houger
1604.Vi-1667. 1723.
* Ha ug ar, Flt. af haugr, Haug, Høide.
11. 12. Lunde øvre og nedre. Udt. lø"nne. — i Lundi (øvre)
RB. 498. (nordre) 499. Lunde St. 33 b. 1593. 1604.Vi,Vi- 1640.
Lunde med Lundetangen 1667. Lunde øvre og nedre 1723.
Lundi, Dat. af lund r m., Lund, Skovholt.
11 , 4. Sagbraaten. Udt. sdbråtån.
13. Kongsrud. Udt. kångsru. — Kongerød 1593.
Konngs-rodt 1604. Vi- Kongsrøe 1639. Kongsrød 1667. 1723.
* Konungsruð, af kon ungr, Konge. Har naturligvis faaet dette Navn,
fordi Gaarden har været Kongsgods, dengang Navnet blev givet.
14. Kulerud. Udt. küleru. — Kuerød 1667. Kulsrud eller
Kulrød 1723.
* Kúluruð?, se ovenfor S. 60.
15. Kokkum. Udt. käkkåmm. — i Kokhæimi RB. 499. Kocken
1639. Kachim 1640. Kochimb 1667. Kochim 1723.
Efter Skrivemaaden i RB. Kokeimr, sms. med heimr. 1ste Led kan
jeg ikke paavise i andre Stedsnavne, og jeg kjender ikke dets Betydning.
16. Gryte. Udt. gryte. — Gryde St. 16 b. 1593. 1604.x/i.
1640. Gryde med Fureholmen, Hougden vesten Elven, Hougen og
Mørtue 1667. Gryde med Fureholmen (2 Brug), Hougen, Dahlen,
Mortuen, Heden og Svavvalene 1723.
* Grýta f. Af Elvenavnet Grýta, der er nærmere forklaret ved
Gryte-land, Rakkestad No. 98; det er den samme, lidt søndenfor Gryte i Varteig i
Glommen mundende Bæk, som har givet begge disse Gaarde deres Navn.
Det 1667 nævnte «Hougden vesten Elven» er Hovden, No. 11 i Tune, paa
den anden Side af Glommen.
17. Furuholmen.
Sees af Matriklerne 1667 og 1723 dengang at have ligget under Gryte,
ligesom flere af de nærmest følgende Gaarde.
18. Heden. Udt. heden.
Udtalen tyder paa, at det er et nyt og fremmed Navn, maaske efter
det danske «Hede»; nævnes 1723, se No. 16. Var det gammelt Navn af norsk
Oprindelse, maatte det have lydt Heia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
