Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
SMAALENENE
5. Blakkestad. Udt. bláJclcesta. — i Blakastadum i Alnese
RB. 491. Blakastada RB. 163 s. i Blakkastadum RB. 500.
Blage-stadt St. 25 b. Blackestadt St. 39 b. 1604.74. Blackestad 1640.
1667. Blachestad med Munchøen 1723.
Bla k kas ta Öi r, af et Mandsnavn Blakki (se ovenfor S. 73). Ikke
mindre end 15 forskjellige Gaardnavne fra Smaalenene op til Stjørdalen maa
forklares af dette Blakki eller et tilsvarende, stærkt bøiet Bl akk r. Ogsaa
i Sverige findes adskillige saadanne Gaardnavne (Lundgren S. 28). Navnenes
Antal taler for, at de ialfald ikke alle kunne komme af Tilnavn (jfr. K. Rygh
S. 6); forøvrigt er nok den eneste, som sikkert kan paavises at have baaret
Navnet som Egennavn, Blakkr skald i Kong Sverres Tid, formodentlig en
Islænding.
6. Rød. Udt. rø. — i øfsta Rudi RB. 497. Rødt 1593. 1604.
Vi. Røe 1640. Røed 1667. Rød 1723.
Ruð n., Rydning.
6,2. Munkøen.
Nævnt 1723 som Underbrug til Blakkestad; har vel i den katholske Tid
tilhørt et Munkekloster.
7. Aasérød. Udt. äsrø. — Asorud RB. 491. AaJSerrudt St.
39 b. Aaßerød 1593. Aaserødt 1604-Vi. Aaßerød 1640. 1667.
Aaserød 1723.
A s u r u ö, af Kvindenavnet Aasa (A s a).
8. Jelsnes. Udt. jcellsnes. — Jælsnæs RB. 498. Hielßneß
St. 32 b. 33. Jelsnis 1593. 1640. Jelßnes 1604.7i. (2 Gaarde) 1667.
Gielsnes 1723.
* Jarlsnes, af Mandsnavnet Jarl, se ovenfor S. 73.
9. Jelsnes-Ødegaarden. Kaldes ø’gålen.
10. Suteren. Udt. sutcÉren. — Suderen 1723 (siges der før
at have ligget under Gryte i Varteig).
* Sútarinn, Skomageren (jfr. Rakkestad No. 86,2 og 108,2). Findes
usms: ogsaa som Gaardnavn i Vefsen (udt. søttaren). Andensteds i Nordland
bemærket som Navn paa et Skjær og paa et Fjeld.
11. Hovden. Udt. havden. — i Vimhofdanum (nedre) RB.
175 s. i Vimofda (trykt Vnnofda) RB. 499. Hofdhan DN. I 739,
1508. Hofden 1640. Hougden 1667. Hofden 1723.
Hoföi m., høi, fremskydende Fjeldpynt, i hvilken Betydning ogsaa
liofuö (Hoved), hvoraf Ordet er afledet, findes brugt i Stedsnavne. Gaarden
ligger paa den temmelig høie Nordpvnt af Tunøen Denne Fynt stikker op
mod den sydligste Del af det gamle Landskab Yim’ar, hvorom se ovenfor S.
74; deraf forklares, at Gaarden, som det vil sees, i gamle Dage har været
kaldet Vimhofði. Jfr. Varteig No. 16, hvorefter Gaarden 1667 var
Underbrug til Gryte i Varteig.
12. Kallesten. Udt. Jcæ Masten. — Kollestenn St. 33 b.
Kalle-stenn 1593. -Kallesteinn 1604. Vi. Kollestehn 1640. Kallesten 1667.
Kallesteen 1723.
* Kallaö a r s tei nn? Kallaðar- har været Iste Led i temmelig
mange Stedsnavne, tilhørende Steder, der ligge ved Færgested over en Elv eller
et Vand, og er afledet af kalla, raabe (d. e. raabe efter Færgen paa den anden
Side . Blandt disse kan særlig nævnes nogle, der findes skrevne
Kallada-i MA.., og ved hvilke denne Forklaring derved er sikret: Kalnes paa Nøtterø,
ved Sundet over til Tønsberg, Kalleberg i Lardal, ved Laagen, og Kaddeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
