Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. TUNE
291
i Holme, ved Mandalselven. Se Fritzner under kallaðarberg,
kallaöar-land, kallaðarnes. Kallesten ligger ved Mingevandet, en Udvidelse af
Glommens vestre Arm, som her er omtr. 1 km. bred. Fritzner forklarer
Navnene af et Substantiv kallaðr m., Raaben. Rigtigere er det maaske at tænke
paa en Participform kallaðr, den raabende. Til Støtte derfor kan anføres
bl. a., at der findes yngre Navne med lignende Betydning, som Kallarneset,
Kallarberget, Koparneset, Roparodden, Kaukartangen, der efter sin Form synes
at maatte forklares af Ord som kallari osv., En som raaber.
13. 14. Minge øvre og nedre. Udt. mfiige. — i Mingu RB.
491. i Miggo DN. II 541, 1436. Mynghe DN. VIII 774, 1535.
Minnge St. 39 b. Mynge 1593. Minnge 1604.Vi,Vi- Minge 1640.
1667. 1723.
Minga f. Navnet forekommer ikke andensteds. Efter dets Form er det
rimeligt at formode, at det er Elvenavn; Gaarden ligger ved en Elvs Udløb i
Glommen.
15. Sætre. Udt. sætre. — i Sætrom RB. 491. Sethre St. 39 b.
Zedere 1593. Settre 1604.Vss. 1667. Sætre 1723.
Setrar, Flt. af setr, se Indl.
16. Stang. Udt. stang. — Stong RB. 490. 491. 497. Staungh
DN. VIII 287, 1412. Stonghe i Alnesse DN. VIII 774, 1535. Stannge
St. 39 b. Stang 1593. Stanngh 1604.Vi. Stang 1640. 1667. 1723.
Stqng f., se Indl.
17. Kattekross. Udt. lcattalcrøss. — i Katakrosse RB. 492.
Katacross DN. VIII 287, 1412. Kattekroß St. 39 b. Kattekrøß 1593.
Kattekraaß 1604. Vi- Kattekroji 1640. 1667. Kattekros 1723.
Katakross, af kross m., Kors. 1ste Led synes at findes i flere Navne:
Katabøle, anført RB. 461 under Eidskog Kirke, Kataforsrud, sammesteds
456 under Grue K, og maaske Katar ud, nu Katterud, i Nes Rom. (RB. 472).
Kan komme af et Mandsnavn Kati, der i Norge, rigtignok først kan paa vises
brugt i 15de Aarh., men i Danmark allerede i det 12te (O. Nielsen S. 55) og
ligeledes meget tidligere i Sverige (Lundgren S. 149). -kross maa vel have sin
Grund i, at der engang har staaet et Kors reist paa Stedet, som Gravminde
eller i anden Hensigt.
18. Toskenes. Udt. tässkenes. — Taskunes RB. 500.
Torsche-nes 1593. Taarskeneß 1604.7i. Thorschenis 1640. Thoschenes
1667. Toschenis 1723.
Toskunes, af taska f., Pose, Pung. Navnet sigter her rimeligvis til
Formen af det lange Nes, paa hvilket Gaarden ligger; ved sin Udvidelse i
den ydre Del har det nogen Lighed med en tilbunden Pose.
19. Isnes. Udt. • f snes. — Isseness DN. II 774, 1515. Isenes
DN. II 838, 1539. I(3nes 1593. Iseneß 1604.Vi. Ißenis 1640. Isnes
1667. 1723.
* Isunes. Den Del af Gloinmens vestre Arms Løb, som ligger mellem
Isnesfjorden og den næste Udvidelse af Elven, Vistefloet, maa have havt
Navnet Isa; dette fremgaar sikkert ved at sammenholde Isnes her ved den nordre
Ende med de længere syd ved Elveløbet forekommende Navne Isebakke (No.
31; og Isebru samt Benævnelsen Is æ dal i r i DN. X 223 (se No. 36 nedenfor).
Det maa være denne Elv, som nævnes i RB. 490 (vider Iiso). ísa findes
ogsaa ellers som Elvenavn, se Berg No. 9, 5 og Skjeberg No. 57.
20—22. Agnalt ostre, mellem og vestre. Udt. angncelt;
af Folk fra Nabobygden Svindal hørtes angncelt. — a Agnoltum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
