Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
SMAALENENE
(østeste, midtre og vesteste) RB. 490. i Agnaltum (østre) RB. 488.
Aghnaltha (Gen.) DN. VIII 287, 1412. Agnolt St. 37. Angnolt 1593.
Agnaalt 1604.Vi,Vi,Vi. Agnolt 1640. Agnoldt (3 Gaarde) 1667.
Agnolt 1723.
* Agnholtar, af holtar f., Flt. af holt n. Ligger ved en Elv, der
løber til Glommen, og Agn- skriver sig vistnok fra Elvens Navn. Der er
flere Spor til Elvenavne af denne Stamme (Agna i Espedalen i
Gudbrandsdalen; Agnaaen i Grue; Agnbæk i Vestby), -holt er ogsaa i audre Tilfælde
i Nutidens Udtale gaaet over til -alt (Bjøralt i Jevnaker; Staugralt paa Ytterøen).
23. Harehjellen. Udt. harajcellen. — Harrehield 1593.
Hare-hieldt 1604.V4. Harehield 1640. 1667. Haregield 1723.
* Herahjallr, af heri m., Hare, og hjallr, Afsats, Terrasse, se Indl.
24. Skivdal. Udt. sjivåæt. — i Skipdale RB. 491. Scliipdal
1640. Schibdall 1667. Schibdal 1723.
Skivdal kunde nok efter Ordets Lyd tænkes opstaaet af den i KB. og
senere brugte Form S kip dal, da p ved det paafølgende d kunde blødgjøres
til v, ligesom man finder Navnet Stokdal nu udtalt Stoggdal. Denne
Oprindelse vilde dog ikke forklare det lange, lukte i i 1ste Stavelse. 1ste Leds
Stamme er derfor vist Skif-, og Formen i KB. fremkommen af feilagtig
Forklaring af Navnet. Skif- tør være Elvenavn (her er en Elv, som forener sig
med den ved Agnalt omtalte); paa samme Maade synes ogsaa Skivdalen i
Hovinbygden i Telemarken at være at forstaa; gammel Form formodentlig
Skifudalr. Skifa ellers i Stedsnavne kun i Skifjorden i Hyllestad i
Sandfjord (Skifufjordr DN. XII 232), hvor det dog efter den nuv. Udtale er
tvivlsomt, om der ikke har været aabent i, og i Skivaasen paa Ytre Vikten.
25. Trollerød. Udt. trø Ilerø. — Trollerød 1640. Throllerød
1667. Trollerød 1723.
Se Trøgstad No. 161,1.
26. 27. Skoge nordre og søndre. Udt. skaue. — i Skoghe
RB. 491. Schowffue NRJ. I 26. Schouge 1640. 1667. Schouge
nordre og søndre 1723.
* Skógi, Dat. af skogr m., Skov.
28. Vestby. Udt. vcéssby. — Veßby 1640. 1667. Wesbye
1723.
Vestbýr, Yestgaarden. Maaske en fra Skoge udskilt Part.
29. Kollerod. Udt. høllrø. — Kollarud RB. 491. Kaallerødt
1604. Vi. Kallerød 1640. 1667. 1723.
* Kollaruð, af Mandsnavnet Kolli, jfr. Aremark No. 17.
30. Aagaard. Udt. å gåt. — Agardt 1640. Aagaard 1667.
1723.
* Agarðr, af á f., Aa, eller maaske Árgarðr, af dette Ords
Genitiv-form. Kan have faaet Navnet enten af den Arm af Glommen, ved hvilken
Gaarden ligger, eller af en af de to i Nærheden mundende Smaaelve, eller af
begge disse («Gaarden mellem Aaerne»).
31. 32. Isebakke nordre og søndre. Udt. isebakke. — i
Iissabaka DN. II 413, 1394. i Issæ (om Elven) DN. II 660, 1472.
Isa fos, Issa bru DN. II 707, 1490. Issebacke 1593. Isebaeke 1604.
Vs.Vs- Ißebach 1640. Issebache (2 Gaarde) 1667. Isebache med
Engstykket Hatterød (2 Gaarde) 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
